Ytringsfrihed uden »men«

En bred kreds af danske debattører har oprettet et nyt ytringsfrihedsselskab, som i dag præsenterer sit kampråb.

Jacob Mchangama
Jacob Mchangama

19 navne står der over dagens kronik i Berlingske Tidende, som i dagens anledning er omdøbt til manifest. De 19 kommer fra alle fløje af det danske debatliv, men de er enige om at ville forsvare ytringsfriheden uden omsvøb. »Det er så nok til gengæld også det eneste, vi er enige om«, siger flere af deltagerne i kredsen, der vil kæmpe for ytringsfriheden under navnet Fri Debat.

»Ytringsfrihed skal ikke kun være retten til at sige de pæne ting, som vi alle sammen er enige om. Vi vil forsvare retten til at være holocaustfornægter og racist, samtidig med at vi vil bekæmpe deres holdninger med ord,« siger en af initiativtagerne til Fri Debat, Jacob Mchangama, chefjurist i CEPOS.

Sammen med professor Frederik Stjernfelt har han samlet medlemmerne til kredsen, der vil forsvare ytringsfriheden som en »nødvendig samlende kraft i vores demokrati«. Demokrati er dog ikke nødvendigvis den samlende kraft i debatkredsen, som er selvsupplerende. Nye medlemmer kan kun optages ved enighed blandt alle medlemmer.

Manifestet nævner hverken Trykkefrihedsselskabet eller Dansk PEN ved navn, men anklager over en bred kam nutidens debat om ytringsfrihed for at være politiseret, så alle har deres egne små undtagelser, hvor friheden ikke gælder, om det så er burkaforbudet eller Muhammedtegninger.

To modstandere af ytringsfriheden nævnes ved navn i manifestet: Det er straffelovens paragraf 140 og 266b, også kendt som hhv. blasfemi- og racismeparagrafferne.

»Den absurde blasfemiparagraf har ikke været i brug siden 1938, men det er bekymrende, at de muslimske lande i FN bruger europæiske blasfemiparagraffer som argument for deres egne krav om beskyttelse mod religionskrænkelse,« siger Jacob Mchangama.

Racismeparagraffen er både forkert i sit formål, og håbløs i forhold til det formål den skulle opfylde.

»Det er statens forsøg på at lovgive om moral, men man kan ikke ændre folks holdninger med tvang,« siger Mchangama, der sammen med de øvrige medlemmer sætter grænsen for ytringsfriheden ved vold, injurier og direkte opfordring til ulovligheder.

Det er heller ikke kredsens hensigt, at racistiske udtalelser bare skal have lov til at stå alene. De skal bekæmpes - bare ikke med paragraffer, men i åben debat.

»Hvis man ikke har en grundlæggende tiltro til, at et flertal af befolkningen er i stand og har vilje til at imødegå disse holdninger, så er det vi får et vogternes råd, som skal bedømme hvad der er acceptabelt,« siger Mchangama.

Kredsens første udadvendte aktivitet er et debatmøde den 1. marts om netop blasfemi- og racismeparagrafferne. I debatpanelet sidder Flemming Rose, kulturredaktør på Jyllands-Posten, Erik Bjerager, chefredaktør på Kristeligt Dagblad, juraprofessor Henning Koch fra Københavns Universitet og Jacob Mchangama.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.