Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Yt med for mange Facebook-venner

Der er ikke længere status i at have hundredvis af venner på Facebook.

Typisk. Just som man er ved at have samlet venner nok til at fylde de fleste sæder i en mellemstor passagerflyver, har de mistet deres værdi. Der er nemlig gået inflation i at have venner på Facebook, skriver metroXpress.

Flere års kapløb mod at have flest venner på det sociale netværk har groft sagt lukket luften ud af det digitale venskab.

»Det at have 300 venner ikke længere et statussymbol. I starten skyndte man sig at sige ja, hver gang man fik en ny anmodning, men nu er det blevet mere almindeligt at sortere og for nogens vedkommende også slette de venner, man ikke føler sig knyttet til,« siger Niels Ole Finnemann, der er professor og leder af center for internetforskning på Aarhus Universitet til metroXpress.

Læs også: Facebook-profiler afslører narcissister
Læs også: 15 tips til at være sikker på Facebook

Grundlæggende findes der tre kategorier af ‘venner' på Facebook, forklarer professoren. Dem, man har noget at gøre med i hverdagen. Det vil sige klassekammerater, medstuderende og kolleger. De gamle venner, som man kan finde igen på Facebook, men som for de flestes vedkommende ikke indebærer den store kontakt. Og så familien, som for mange udfordrer grænserne for, hvor mange oplysninger man deler på Facebook.

Unge udskiller bekendte

Det er især de unge, der er blevet mere kræsne i deres valg af Facebook-venner.

»Unge bruger på alle måder Facebook mere aktivt, og fører generelt en mere udadvendt tilværelse, hvor de kan nå at samle enormt mange venner. Derfor forventer de også mere aktivitet, og er mere åbne for at udskille venner, de alligevel ikke har kontakt med,« siger Niels Ole Finnemann.

Læs også: Lad dit barn være i fred på Facebook

Men selv om der ikke længere er status i at have hundredevis af venner på Facebook, findes der stadig en laveste fællesnævner.»Der skal jo helst ikke være alt for få. I hvert fald den nære omgangskreds og personerne, der præger ens hverdagsliv, skal være repræsenteret. Så har du ikke en 50-60 stykker, begynder det at blive lidt pinligt,« griner Niels Ole Finnemann.