2. april 2008, 21:50 – opdateret 2. april 2008, 22:18

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) burde måske gøre en af årets bedste aprilsnar-historier til virkelighed. En avis skrev, at X Factor-dommeren Thomas Blachman skulle være åndelig vejleder for Ny Alliance, hvilket naturligvis ikke havde noget på sig. Men Bertel Haarder kunne godt bruge Blachman i den danske folkeskole.

For i X Factor var Thomas Blachman den hudløst ærlige dommer. Ham der for alvor afskaffede den bløde danske det-gælder-om-at-være-med-retorik. Små håbefulde teenage-piger fik besked på, at de ville gøre verden en tjeneste ved at holde op med at synge. Og danskerne elskede det. På samme måde tror Bertel Haarder, at danskerne vil elske den ligefremme stil, når det handler om folkeskolen.

»Vi skal gøre op med den utydelige danske konsekvensløshed, hvor det er svært for børn og forældre især fra socialt svage miljøer at afkode, hvad det er, de skal i samfundet og i skolen. Man er utydelig over for dem, når det kommer til deres pligter. De kan heller ikke rigtig finde ud af, hvad der er vigtigt i skolen. Alle bliver jo rost. Uanset om de gør det godt eller dårligt,« siger Bertel Haarder.

Undervisningsministeren er bekymret for folkeskolen efter et forår, som har sendt op til flere chokbølger ind over landets mere eller mindre fyldte klasseværelser. 6.300 elever har mere end 20 dages ulovligt fravær om året, viste en ny opgørelse fra Haarders ministerium i denne uge. Det svarer til at 1,21 procent af eleverne udebliver fra skole, uden forklaring eller tilladelse. Mere end 20 dage om året.

Når de værste utilpassede unge så rent faktisk møder op, ligger de til gengæld ikke på den lade side. Hver anden lærer på københavnske folkeskoler udsættes for vold eller trusler fra deres elever, når de passer deres arbejde, fremgik det også af en ny undersøgelse i denne uge.

Men mest voldsomt gik det for sig i starten af året, hvor rodløse unge danskere med indvandrerbaggrund var travlt beskæftiget med at brænde skoler af.

»Efter alt hvad vi har været igennem i dette forår,« starter Bertel Haarder, »tror jeg, at alle kan indse, at vi er nødt til at få forældrene på banen. Vi er nødt til at tale tydeligt til forældrene om deres ansvar.«

Flere sanktionsforslag
Og tale, det gør undervisningsministeren så med store bogstaver. Han åbner nemlig for en stribe »sanktioner«, der kan mærkes.

Passer forældrene ikke deres forældreansvar, skal de vide, at det har en pris. Og regningen kan være ganske kontant. Haarder vil gerne gøre reklame for en bestemt paragraf i loven. En næsten ubrugt paragraf, som giver kommunerne mulighed for at fratage forældre børnechecken.

»I samarbejde med skolelederne skal vi gennemgå, om der er brug for flere sanktioner,« bebuder Bertel Haarder og bringer kontanthjælpen i spil.

»Man kunne overveje, at hvis man modtager offentlig hjælp, så kan man blive pålagt nogle forpligtigelser til gengæld for den offentlige hjælp, for eksempel at følge barnet i skole og blive der i en periode.«

Hvor mange dage om måneden?

»Det vil jeg ikke sætte nogen grænse for. Det kan i princippet godt være, at forældrene skal følge barnet i skole hver dag til gengæld for den kontanthjælp, de modtager,« siger Haarder.

Når du peger på kontanthjælpen, er det så fordi, at det i udpræget grad er børn af kontanthjælpsmodtagere, som pjækker?

»Det er selvfølgelig et problem, hvis man har en sanktion over for kontanthjælpsmodtagere, som man ikke har over for andre. På den anden side er det tilladt for kommunerne at sige, at man skal udføre et stykke arbejde for sin kontanthjælp. Og det arbejde kunne jo være, at man fulgte sine egne børn i skole, eller at man hjalp til på skolen. Vi skal ikke opfinde sanktioner, som ingen vil bruge, men hvis det viser sig, at der blandt skoleledere, lærere og forældreorganisationer er stemning for at udvide listen over mulige sanktioner, så skal vi have det kortlagt.«

Risikerer du ikke at ramme de svageste familier?

»Jo, men husk lige, at formålet med sådan en sanktion er ikke, at den skal bruges. Formålet er, at pålægget bliver fulgt, så barnet kommer i skole. Formålet med NATO er jo heller ikke, at der skal være krig. Formålet er at forhindre krig. Og formålet med den her sanktion er at sende et signal om, at der er pligter, der skal opfyldes, og hvis ikke de bliver opfyldt, så kan der ske noget.«

Normalt siger man, at straf ikke gør folk mindre kriminelle. Hvorfor mener du at sanktioner vil hjælpe?

»Der vil være en del, der retter sig efter det, når de hører om sanktionen. Så er der nogen, der ikke retter sig efter det. Her kan man diskutere, hvor stor effekten er. Hvis moren er alkoholiker eller på stoffer, så hjælper det nok ikke noget som helst,« erkender undervisningsministeren, inden han dog tilføjer, at det ikke er et argument for ikke at have strafmuligheden.

Men det ville vel være bedst, hvis der slet ikke var behov for flere sanktioner?

»Jo,« erkender undervisningsministeren, men nævner så regeringens fokus på forældrenes ansvar. Netop forældreansvar stiller man også skarpt på i andre lande, fremhæver han.

»Det er et af de største emner i Storbritannien og har været det i hele Tony Blairs regeringstid. Han greb jo til yderligheder, så man kunne straffe forældrene for det, deres børn havde gjort, og teenagemødre kunne komme i fængsel.«

Var det værd at efterfølge?

»Nej, jeg tror, at vi skal finde en dansk model. Men det som mangler i det danske folkehjem er, at der er et ansvar og nogle pligter. Det mangler. Man kan ikke bare forsømme sine pligter, og så kommer det offentlige og tørrer op,« siger Haarder.

I gårsdagens avis åbnede han en dør på klem for, at et nyt bødesystem kunne være en mulighed. Men kun hvis landets skoleledere bad om at få indført en moderne udgave af det gamle begreb »skolemulkt« som netop var en art pjækkebøder.

Skoleformand: nej til bøde
Først var formanden for Skolederforeningen Anders Balle positiv overfor at tale bøder. Det ville være et »effektivt middel« over for velfungerede familier, hvor børnene bare ikke passer deres skole, lød det fra Anders Balle. Inden sit møde med undervisningsministeren i går skiftede han dog mening og meldte klart ud, at han ikke ønsker et bødesystem. Og så var Bertel Haarder heller ikke intesseret. Han vil nemlig ikke tvinge sanktioner igennem, som der ikke er stemning for.

Hvordan synes du, at danske forældre forvalter deres forældreansvar i dag?

»Langt de fleste gør det jo godt. Det er en lille procentdel af børnene, som er til gene for andre, som forsømmer, terroriserer og mobber. Ofte er det nogle stakler. Men hvis det er nogle stakler, så er det måske også på tide, at deres forældre tager sig mere af dem. Tanken er ikke, at far skal tage livremmen frem og tampe børnene, når de kommer hjem. Formålet er, at faren skal give drengen noget mad og få ham i skole,« siger Bertel Haarder og vender tilbage til tiden først på året med bål og brand i gaderne.

»Det første jeg gjorde i forbindelse med skolebrandene var at ringe til en skoleleder, og til formanden for skolebestyrelsen, som jeg vidste havde problemerne inde på livet,« beretter Haarder.

»De sagde, at de har brug for flere sanktioner. Men måske ville det hjælpe, hvis vi fik udbredt kendskabet til muligheden for at tage børnefamilieydelsen. Måske er det nok. Det er jo det samme som en ret stor bøde.«

Hvorfor er vi kommet så langt ud, at det skulle være nødvendigt?

»For det første var det jo tidligere sådan, at børn forsvandt ud af skolen som 14-årige, og så så vi dem aldrig mere. I dag har vi det jo sådan, at de skal ikke bare gå i skole i ni år, men i ti år. Og vi har den ambition, at 95 procent efterfølgende skal have en uddannelse. Det stiller nye krav,« siger Bertel Haarder.

»Dertil kommer, at vi har fået nogle utilpassede indvandrerbørn, der befinder sig i et krydsfedt mellem to kulturer, og det skaber ofte problemer.«

»Det er den ekstra omsorg, vi skal have over for dem, der ikke kender deres pligter. Som en taxachauffør sagde til mig: I danskere er simpelthen så dårlige til at sige, hvad vi skal gøre. Det er som om vi selv skal finde ud af det.«

Har I været for blødsødne over for forældreansvaret indtil nu?

»Måske,« lyder det eftertænksomt fra ministeren.

»Vi har først og fremmest først nu set nogle af velfærdssamfundets bagsider. I det hele taget har indvandringen jo sat spot på nogle ting, som vi skulle have gjort noget ved for længe siden.«