Lene Eriksen og Mille Stensgaard er begge singler, men har valgt at få børn uden en far. »Jeg er selv opvokset i et skilsmissehjem og har nok aldrig rigtigt haft et billede af, at kernefamilien er den eneste rigtige familie,« siger Mille Stensgaard.
23. juli 2009, 22:30
»Mere, mere,« lyder det fra Clara på halvandet år, da fotografen løfter hende over til sin mor. På den hvide sofa foran os sidder Lene Eriksen på 42 år sammen med sin uimodståeligt charmerende datter, der tilsyneladende tror, det er hende, vi er kommet for at interviewe.
Sammen bor de i en treværelseslejlighed på Frederiksberg.
Lene Eriksen er en af det stigende antal danske singlekvinder, som har valgt få børn via kunstig befrugtning. Siden 2002 har hun arbejdet som erhvervscoach, men i forbindelse med sin graviditet skiftede hun job, så hun i dag lever af at coache kvinder i samme situation som hende selv.
»Jeg havde været i et forhold i fire år, hvor jeg havde forventet, at vi skulle have børn, men sådan skulle det ikke være. Og så var jeg lige pludselig 38, da vi gik fra hinanden,« siger hun om baggrunden for, hvorfor hun har valgt at blive mor til Clara – uden at have en far til barnet.
Efter nogle kortvarige forhold med mænd, som viste sig ikke at have noget ønske om at få børn, valgte hun i 2005 at lade sig inseminere. Selvom det ikke var sådan, hun oprindeligt havde drømt om at få børn, vil hun i dag ikke acceptere andres forklaring om, at »det er den næstbedste løsning«.
»Selvfølgelig er vi ikke den ideelle kernefamilie, men hvem er det? Jeg tror det er på tide, at vi gør op med forestillingen om, at det her skulle være den næstbedste måde at få børn på, for det normale i dag er ikke kernefamilien. Der findes masser af skilsmissebørn og masser af børn med bonusfædre og bonusmødre. Vi er også en familie, vi er bare en lille familie,« siger hun, mens Clara har sat sig til rette på sofaen med en bunke klodser ved siden af sin mor. Eneste ene søges
For Lene Eriksen var den afgørende grund, til at hun opsøgte en fertilitetsklinik, at hun ville nå at have børn, før det blev for sent. Hun var 38 år og var med egne ord »desperat«.
Men der findes også andre grunde til, hvorfor mange kvinder vælger at få børn alene.
For 32-årige Mille Stensgaard fra Østerbro var det frustration over forgæves at vente på at finde en kæreste. Derfor henvendte hun sig for et år siden til at en fertilitetsklinik.
»Da jeg nærmede mig de 30, fik jeg ligesom så mange andre kvinder en enorm lyst til at få børn, men jeg havde ikke haft en kæreste i en del år, og der lod ikke rigtig til at ske noget. Efter at have tænkt over det i et stykke tid, valgte jeg derfor at lade mig kunstigt befrugte,« siger hun.
Begge kvinder understreger imidlertid, at de ikke har opgivet drømmen om at finde »den eneste ene«.
»Vi gør det bare i omvendt rækkefølge,« siger Mille Stensgaard, der er sygeplejerske og drømmer om at få to børn.
»Nu har jeg startet processen alene, og så håber jeg da på, at jeg på et tidspunkt møder en sød fyr, men lige nu er det ikke noget, der fylder specielt meget i mit liv.«
Det kan ikke holde Mille Stensgaard vågen om natten, at hun har sat et barn i verden, som ikke ved, hvem faderen er:
»Jeg er selv opvokset i et skilsmissehjem og har nok aldrig rigtigt haft et billede af, at kernefamilien er den eneste rigtige familie,« siger hun.



































