Passagerer kan glemme de mest mærkværdige ting, når de rejser med tog. Børn, dyr og personlige - endda meget personlige - hjælpemidler dukker jævnligt op på hittegodskontorene.
11. marts 2010, 22:01
»Den er til dig!« Ingegerd Andersen, kundeservicemedarbejder i Metro Service, spærrede øjnene op, da hun for nylig fik indleveret et to og et halvt meter langt køkkenbord som hittegods. Ja, øjnene blev måske ikke så store som møllehjul, men næsten lige så store som de håndvaske, der var indbygget i bordet. For hvordan kunne man slæbe sådan en kalorius med i Metroen. Og så glemme den igen?
Det er dog ikke småting, der bliver efterladt, når danskerne kører med tog. Berlingske Tidende har sat sig for at undersøge, om det kunne blive værre end et køkkenbord. Og svaret er ja. Hos DSBs hittegodskontor på Københavns Hovedbanegård kan stationsbetjent Poul-Erik Malmberg fortælle om både levende børn, dyr og andre ikke nagelfaste genstande, som passagererne glemte i forbifarten. Foruden personlige - endda meget personlige - hjælpemidler.
»Folk har nogle gange lagt hjernen ved siden af sig, når de pludselig opdager, at de skal af toget. Personalet er flere gange dukket op med både glemte børn og barnevogne. De er dog inden for ti minutter blevet hentet af forældrene. Men ellers tilkalder vi altid politiet, når vi får levende væsener. Hvad vi har haft? Jo, hunde, katte, en damedaske med tre hvide mus og lidt halm samt to plastikposer med en slange i hver,« siger Poul-Erik Malmberg.
Han fandt aldrig ud af, hvad det var for nogle slanger, som lå i poserne. De bed heller ikke ud efter ham, men lå og så temmelig ufarlige ud, inden politiet dukkede op og tog sig af kræene.
»Nej, jeg blev ikke forskrækket. Når man er vant til at håndtere hittegods, lærer man, at man skal holde en vis sikkerhedsafstand. Der kan jo både ligge sprøjter og kanyler i bagagen,« siger Poul-Erik Malmberg.
Bananfluerne svirrer
Det er nu ikke altid, at personalet, som håndterer hittegods, selv opdager, at der er noget råddent ved de genstande, som indleveres. Men når der pludselig sværmer bananfluer rundt omkring de glemte rygsække eller kufferter, går alarmen straks i gang.
Såvel ferske som frosne fødevarer bliver nemlig også hyppigt fundet efterladt i den kollektive trafik. Bl.a. edderfugle og tørfisk fra Færøerne samt islandsk fårespegepølse. Og tre danske mørbrad, som efter et ophold i bunden af en rygsæk i tre sommermåneder...... sådan kan man vel godt udtrykke det..... nærmest havde lært at gå, da de kom frem i lyset!
Ældre- og gangbesværede passagerer kan glemme både stokke, krykker, gangstativer og rollatorer. Da togene for nogle år siden kørte med nedsat hastighed og meget store forsinkelser, fordi de gamle og bulede skinner gav sig i sommervarmen, var det er en stående vittighed på hittegodskontoret, at folk simpelthen nåede at blive raske, inden de nåede frem. Men også mere intime hjælpemidler er dukket op, fortæller Poul-Erik Malmberg.
»Det mest bizarre var en sportstaske med tangatrusser, Bh'er, piske, dildoer og håndjern. Det sjove var, at det var en mand, som havde glemt det. Han kom og hentede rygsækken, og så kan man jo ikke lade være med at tænke sit,« siger Poul-Erik Malmberg.
Dirrende dildo
Det gjorde Ingegerd Andersen hos Metro Service i øvrigt også, da hun for nogle år siden fik indleveret en dildo, som var blevet glemt i Metroen.
»Jeg anede ikke, hvad det var. Og så lå den pludselig på min skranke. Jeg kom til at skubbe til den. Så begyndte den at dirre og brumme, og jeg blev simpelthen så forskrækket, indtil nogen forklarede mig, hvad det var for noget. Jeg har kun set den eneste ene i de otte år, jeg har siddet her. Det er jo nok heller ikke noget, man anvender, når man kører med tog.... går jeg ud fra,« siger Ingegerd Andersen.
Hun gemmer de glemte genstande i nogle uger, inden de havner på politiets centrale hittegodslager. Her ender også de ting, DSBs passagerer har efterladt i fjern- og S-tog. Og inden længe bliver det to og et halvt meter lange køkkenbord med de to vaske sendt af sted. Med mindre den glemsomme ejer når at melde sig. For Ingegerd Andersen tror ikke på, at nogen har brugt Metroen som losseplads og efterladt bordet med vilje.
»Det er godt nok ikke spritnyt. Men det er temmelig besværligt at få med elevatoren eller rulletrappen ned på metrostationen. For slet ikke at få det ind i toget, altså døren er åben i 40 sekunder,« siger hun.

































