På trods af at et flertal i Folketinget i 2006 besluttede, at nedbringe ventetiderne på behandling for psykisk syge børn og unge, er det gået stik modsat. Antallet af ventende børn er på bare to år steget med 46,2 procent. Overbekymrede forældre sender raske børn i køen, siger SIND.
14. januar 2008, 22:30
Antallet af børn og unge, der venter på behandling af en psykisk sygdom, stiger. Siden 2005 er antallet af ventende børn og unge steget med 46,2 procent. Sidste år ventede 2.865 børn og unge på behandling, og hver tredje af dem måtte vente i mere end tre måneder. Det viser et netop opgjort statusnotat fra Sundhedstyrelsen.
Stigningen i antallet af børn og unge, der venter, er sket på trods af, at et flertal i Folketinget i 2006 vedtog at afsætte 680 millioner til behandlingen af psykisk syge.
Der blev også afsat 55 millioner kr. om året til et permanemt løft til børne- og ungdomspsykiatrien for at nedbringe ventelisterne. Men det har foreløbig ikke hjulpet – ventelisten er øget med 365 børn.
Mangler hænder
Lone de Neergaard, leder af Sundhedsstyrelsens Enhed for Planlægning, forklarer det manglende resultat med, at landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger år for år får flere henvendelser.
»Der er ikke kapacitet nok til at følge med efterspørgslen. Der er simpelthen ikke fagpersonale nok, til at udføre alt det arbejde, der skal gøres. Så det, man må se på, er, om man kan lade noget af arbejdet overgå til andre personalegrupper, som selvfølgelig skal være lige så kvalificerede,« siger Lone de Neergaard.
Hos Landsforeningen SIND, der varetager interesserne for sindslidende og deres pårørende, håber man på bedre vilkår.
»Det er forfærdeligt, at ventelisterne er så lange. Årsagen til de mange flere henvendelser kan være, at mange forældre er overopmærksomme på, hvorvidt deres barn lider af en sindslidelse, forstået på den måde, at mange på ventelisten måske ikke fejler noget. Derfor skal vi have psykologer til at diagnosticere inden barnet eller den unge får plads i køen til behandling,« siger Erik Svendsen fra SIND.
Fokus på forebyggelse
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mener, at man skal fokusere på at forebygge de psykiske sygdomme, som kan forebygges.
»Vi lavede psykiatriaftalen, fordi vi troede, at det ville hjælpe at sætte fokus på området, og samtidig afsatte vi 55 millioner om året på at nedbringe ventelisterne. Det har ikke haft den ønskede og forventede effekt, fordi antallet af henvendelser også er steget meget. Derfor skal vi ind i noget forebyggende arbejde. Vi skal spørge os selv, hvorfor mange piger får spiseforstyrrelser. Et tværfagligt samarbejde mellem de voksne, der er tæt på børnene og de unge, skal virke forebyggende,« siger Jakob Axel Nielsen, der pointerer, at der selvfølgelig skal være plads til de patienter, der virkelig er syge.
Det nye statusnotat kommer kort tid inden, regeringen vil fremsætte et lovforslag om undersøgelses- og behandlingsret i børne- og ungepsykiatrien. En sådan lov skal være det, borgerne har at holde sig til, mener sundhedsministeren.
Tvivler på ny lovgivning
Bent Normann Olsen (S), som er formand for regionernes psykiatriråd, mener, at det vil være en urealistisk lov.
»Der er ikke noget vi hellere vil, end at tilbyde en behandlingsgaranti. Men hvis det var muligt, havde vi nok gjort det for længst. Der er simpelthen ikke hænder nok til at udføre alt det arbejde, der er, og det selvom vi mange steder allerede bruger psykologer. Det vil simpelthen blive et lovforslag uden indhold,« siger Bent Normann Olsen.
