860.000 danskere drikker mere end genstandsgrænsen, og de veluddannede udgør klart den største gruppe. Enten ignorer de alkoholens skadelige side, eller også kender de slet ikke skadernes omfang, siger eksperter.
13. maj 2010, 23:00
Kære læser. Med denne avis i hånden er chancen god for, at du hører til gruppen af videbegærlige danskere med en videregående uddannelse.
Er det tilfældet, hører du også til den del af folket, som er bedst til at tage sundhedsråd til sig: Som generelt spiser fornuftigt, dyrker motion og lader smøgerne ligge.
Men den velstillede og veluddannede gruppe af danskere er samtidig overrepræsenteret i statistikkerne over alkoholmisbrug.
860.000 danskere drikker mere alkohol, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, og mindst 3.000 dør af det hvert år, ifølge Statens Institut for Folkesundhed.
Og det er ikke alkoholikeren på bænken, der trækker tallene op. Det er de højtuddannede, de velstillede og de ressourcestærke.
»Det er danskere, der går på arbejde hver dag, har et velfungerende familieliv og generelt klarer sig godt. De er ikke decideret alkoholikere, men de drikker mere end genstandsgrænsen og er dermed i risiko for en lang række skader,« siger Morten Grønbæk, cand.med. og alkoholforsker ved Statens Institut for Folkesundhed.
Kender ikke drukskader
Og selv om storforbrugerne generelt er velinformerede, kender de slet ikke alle de sygdomme, der følger med et højt alkoholforbrug, siger han:
»De forbinder alkohol med nydelse, god mad og socialt samvær. De tænker ikke på alkohol som et rusmiddel og en gift for kroppen, og derfor er deres vaner så svære at ændre.«
Overforbrug af alkohol fører hvert år til 28.000 hospitalsindlæggelser, 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg, og druk er skyld i cirka hver femte indlæggelse på en række danske hospitaler.
Og da de højtuddannede og velstillede drikker mest, får de også flest alkoholskader, siger Ulrik Becker, overlæge ved Gastroenheden på Hvidovre Hospital og adjungeret professor ved Statens Institut for Folkesundhed.
»En stor del af gruppen bliver indlagt med eksempelvis diarré, hjerteproblemer eller forhøjet levertal. Og de bliver overraskede, når det viser sig, at skaderne skyldes, at de drikker for meget,« siger han.
Mange af dem ser endda genstandsgrænserne som den mængde alkohol, der er sund at drikke i stedet for absolutte maksimumsgrænser, siger Ulrik Becker:
»De ved ikke, at alkohol skader alle kroppens organer og er relateret til cirka 60 sygdomme.«
Den påstand genkender Kit Broholm, specialkonsulent ved Sundhedsstyrelsen.
»Danskerne er meget uvidende om alkohols sundhedsmæssige konsekvenser, og mange bagatelliserer de skadelige virkninger,« siger hun.
Det skyldes, at det selv for de veluddannede kan være svært at aflæse signaler i samfundet på, at alkohol er et kræftfremkaldende giftstof, så længe det er placeret ved siden af grøntsagerne i supermarkedet, og der bliver reklameret for alkohol overalt, siger Kit Broholm:
»Og når medierne samtidig bringer stribevis af lovprisende historier om rødvins velsignelser, er det svært at forstå, at hvert enkelt glas er kræftfremkaldende.«
Oplysning ikke nok
Sundhedsstyrelsen ved af erfaring, at bedre oplysning ikke er nok til at få danskerne til at ændre drikkevaner.
»Hvis vi skal have færre til at drikke så meget, skal der være nogle stærke samfundsmæssige signaler på, at alkohol er et risikabelt produkt. Signaler som folk møder i deres hverdag,« siger Kit Broholm og tilføjer:
»Der er god international dokumentation for, at priser, tilgængelighed og reklamer har stor betydning for alkoholforbrugets omfang.«

































