22. juli 2009, 21:21 – opdateret 22. juli 2009, 22:11

Den dårlige nyhed er, at det er umuligt på forhånd at beregne bare nogenlunde præcist, hvor mange danskere der vil dø af den pandemiske H1N1-influenza, der i øjeblikket svæver ind over kongerigets grænser.

Den gode nyhed er, at der er intet – for nuværende – som tyder på, at sygdommen vil skabe en større dødelighed i befolkningen end en almindelig sæsoninfluenza.

Lad os tage de dårlige tegn først.

Mens myndighederne herhjemme har optalt ca. 150 laboratoriebekræftede H1N1-smittede (og ingen døde), breder den for det menneskelige immunforsvar ukendte virus sig med eksplosiv hast uden for landets grænser. Alene USA har 40.000 bekræftede smittede og 263 døde, men de nationale sundhedsmyndigheder vurderer, at det reelle antal smittede sagtens kan være på op mod en million — eller flere.

Spredning i rekordfart
I et land som Argentina stiger mængden af smittede nærmest med rekordfart, og landet har nu næstflest dødsfald i verden som følge af den nye virus: 165. Dertil kommer Storbritannien, som tusindvis af danskere besøger henover sommeren. Ifølge BBC er der rapporteret om hele 55.000 nye smittetilfælde i landet alene inden for den seneste uge, men det officielt laboratoriebekræftede antal er på omkring 10.000. Heraf er 30 døde. De fleste døde led dog i forvejen af andre alvorlige sygdomme, der havde svækket deres immunforsvar.

Det støt stigende antal britiske smittede lægger allerede så stort et pres på sundhedscentre i nationen, at langt de fleste regioner ifølge BBC beretter om »en uhørt« efterspørgsel på service. Direktøren for den britiske sundhedsstyrelse NHS, Sir Liam Donaldson, udtaler i den forbindelse, at presset vil vokse yderligere. Som han siger: »Håndteringen af dette er et marathonløb – ikke en sprint.«

Dertil kommer, at sygdomsangsten blandt briterne ikke er blevet mindre, efter at sundhedsmyndighederne har anslået det maksimale antal britiske ofre for sygdommen til 65.000.

Endelig har verdenssundhedsorganisationen WHO udsendt en pressemeddelelse med to afgørende punkter.

For det første meddeler WHO, at man er holdt op med at producere lister med antallet af bekræftede smittede og døde i de enkelte FN-lande, simpelthen fordi laboratorierne ikke længere kan holde trit med smittespredningen. For det andet meddeler man, at H1N1-virus spreder sig med uhørt høj hastighed. Under tidligere pandemier har det taget seks måneder for virus at sprede sig lige så vidt, som den nye H1N1-virus har spredt sig på seks uger, hedder det.

Den gode nyhed er, at sygdommen skal sættes i perspektiv. En almindelig sæsoninfluenza skaber en overdødelighed i den danske befolkning på mellem 1.000 og 1.500 mennesker — uden at vi går i panik af den grund. Dertil kommer, at hvis en hel million amerikanere virkelig har været eller er smittede af den nye influenza, så har den en særdeles lav dødelighed.

Et øget pres
Man bør heller ikke være blind over for den kendsgerning, at selv om H1N1 rammer aldersmæssigt bredere end en normal vinterinfluenza, så er det praktisk taget udelukkende mennesker, der i forvejen er svækket af anden sygdom, der er i risikozonen. Hvis man er bare nogenlunde sund og rask, er der ingen grund til at frygte døden.

Endelig er der godt nyt fra vaccinefronten, hvor det australske medicinalfirma CSL i denne uge blev det første til at teste en H1N1-vaccine på mennesker.

De danske sundhedsmyndigheder har imidlertid god grund til at forberede sig på et kraftigt pres på klinikker og hospitaler i de kommende måneder.

Sygdomsspredningen ventes at tage et pænt nøk opad herhjemme, når skolerne genåbner i midten af august, og det arbejdende folk er vendt hjem fra ferie. Danmark må forberede sig på, at helt op til mellem fem og otte procent af befolkningen vil være syge, når epidemien peaker.

I mellemtiden kan man tage to forholdsregler: Tag det roligt — og vask dine hænder så ofte som muligt.