1. juli 2009, 22:30

»Løjsere.«

Man kan høre på Venstres retsordfører, at ikke bare sommervarmen, men også de helt unge bandemedlemmer er ved at tage pusten fra ham. Nu må Forsvaret tage over. Slut med pædagogik og ind med mandeledelse.

»Jo, men vi ser en stigende forråelse og kriminalisering blandt unge, som det ganske enkelt er svært at finde tilbud til. Derfor må der nu komme et utraditionelt svar på en kompleks problemstilling,« siger Kim Andersen, som altså vil have Forsvaret til at tage sig af de drenge, alle andre har opgivet.

»Vi har brug for en anbringelses- og opdragelsesanstalt. I Forsvaret er der disciplin og mandeledelse,« forklarer Kim Andersen, der vil have de unge til at vedligeholde, male og på anden måde holde kasernerne.

Jo, men bliver det ikke lidt kedeligt at stå dér og male skur?

»De skal ind i den rytme, der er i Forsvaret. I et halvt eller helt år, hvor de skal lære at stå op, indpasse sig i et hierarki og høre efter, hvad der bliver sagt, og så respektere andres værdier. De skal mærke disciplin. De skal vågne op.«

Tolerancen er opbrugt
Men man siger jo, at den slags unge skal man lokke med en anden og bedre tilværelse. Altså finde noget, som de vil synes er dybt spændende. Det kan man vel ikke betegne dette malerarbejde som!

»Jo, men det må godt være kedeligt, det er der meget arbejde på arbejdsmarkedet, der er. Det handler om at finde en organisation, der har råstyrke til at håndtere sådanne unge, som ellers senere i livet vil kunne ende med lange fængselsstraffe.«

Skulle man ikke finde noget, som de unge virkelig ville brænde for?

»Jo, men først skal disse unge lære deres egne grænser at kende. De skal lære at levere en dags arbejde – også når det er kedeligt.«

»Regeringen kommer jo til efteråret med et stort udspil om ungdomskriminaliteten, og der vil være helt nye boller i suppen, kan jeg godt love dig. Disse løjsere kan lige så godt først som sidst indse, at vi ikke vil tolerere denne forråelse og kriminalisering. Forsvaret har konsekvens og mandebilleder, som kan matche dem i hårdhed. Her bliver man ikke bange.«

Og hvis drengene så ikke gider male den port?

»Du er dømt til det. Det er sidste tilbud, og i Forsvaret er pointen jo, at du ikke bliver spurgt, om du gider. Du kommer væk fra det pædagogiske. Her er den slags spørgsmål latterlige. Ellers må man stå og kigge på, at de andre maler og få fordoblet straffen.«

Og hvad så, når de er færdige i Forsvaret?

»Så er det klart, at de skal videre med uddannelse eller arbejde. Jeg tror, at forsvarsmiljøet kan matche deres instinkter. Dette er nyt i dansk sammenhæng, og vi må tænke nyt. Vi kan ikke blive ved med at snakke.«