Venstre og Dansk Folkeparti er klar til at ændre 24-års-reglen, så unge fra vestlige lande ikke bliver ramt. Eksperter advarer imod forskelsbehandling af udlændinge.
26. juli 2010, 22:38
Godt nok er Dansk Folkepartis ønske om en 28-årsregel blevet afvist, men Venstre er til gengæld klar til at drøfte et andet kontroversielt forslag fra støttepartiet.
Partiets Integrationsordfører, Karsten Lauritzen, vil se nærmere på »det hjørne« af Dansk Folkepartis forslag, som handler om at målrette reglerne for familiesammenføring mod mennesker fra lande, hvor der er risiko for tvangsægteskaber.
»I Holland har man en model for familiesammenføring, hvor man stiller forskellige krav efter en risikovurdering af, hvor der for eksempel er størst risiko for tvangsægteskab. Hvis det er sådan noget DF tænker på, vil det være interessant at se nærmere på,« siger Karsten Lauritzen,
Den udmelding vækker stor begejstring i Dansk Folkeparti, hvor gruppeformanden, Kristian Thulesen Dahl, siger, at det aldrig har været meningen, at 24-årsreglen skulle ramme danskere, der bliver forelsket i en amerikaner, brasilianer eller australier.
»Jeg tolker Karsten Lauritzens udmelding sådan, at Venstre ser med åbne øjne på, om vi har fået en god ide. 24-årsreglen har aldrig været tænkt som en regel til at begrænse indvandringen i Danmark. Den er til for at bekæmpe tvangsægteskaber. Med vores forslag om at lave en dispensationsmodel kan vi komme den berettigede kritik af ordningen i møde,« siger Kristian Thulesen Dahl, som holder fast i sit ønske om, at der fremover bliver tale om en 28-årsregel.
DF fastholder
Thulesen Dahl understreger imidlertid, at DF står ved deres forslag om at dispensere i forhold til folk fra vestlige lande - også selv om der skulle opstå en situation, hvor regeringen siger nej tak til en 28-årsregel, men ja tak til at forskelsbehandle og dermed lempe 24-årsreglen.
»Vi har hele tiden været for en 24-årsregel, der var landespecifik,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Flere eksperter advarer imidlertid om, at det vil være på kanten af menneskerettighederne, hvis politikerne gør alvor af deres tanker og forskelsbehandler ud fra nationalitet.
»En 28-årsregel er ikke som sådan diskriminerende. Men forslaget om at lave undtagelser for vestlige personer er diskriminerende. Her diskriminerer man på basis af, hvad der er vestligt og ikke-vestligt. Det bliver vilkårligt,« siger Jacob Mchangama, ekspert i menneskerettigheder og chefjurist i CEPOS, som efterlyser objektive kriterier såsom uddannelsesniveau.
Tyge Trier, advokat og lektor i menneskerettigheder ved Københavns Universitet, råber også vagt i gevær.
»Diskrimination er forskelsbehandling, der ikke har en saglig begrundelse.« siger Tyge Trier, som uddyber:
»I et vist omfang må du gerne forskelsbehandle mellem EU-statsborgere og andre statsborgere. Men hvis man siger, at visse lande i en region er i orden, og andre ikke er, så vil det være vanskeligt at få igennem,« siger Tyge Trier.
Han mener, at grænserne for, hvad der er i orden, har flyttet sig. For ti år siden herskede der et grundprincip om, at man ikke skulle forskelsbehandle folk. Nu udfordres det gang på gang, senest med Venstres forslag om indslusningsløn og DFs ønske om at målrette familiesammenføringsreglerne mod mennesker fra ikke-vestlige lande.
»Forskelsbehandling kan være tilladeligt, men diskrimination er ikke lovligt,« lyder advarslen fra Tyge Trier.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
