15. september 2008, 20:10 – opdateret 15. september 2008, 20:27

BRUXELLES: Danske politikere, sundhedsmyndigheder og læger er så forhippede på at sikre, at danske sundhedsbudgetter bruges på offentlige og private hospitaler i Danmark, at man derved krænker danske statsborgeres ret til at modtage behandling i et andet EU-land.

Denne »uhellige alliance« i det danske sundhedsvæsen påfører alvorligt syge danskere et velfærdstab, som nogle af dem ligefrem dør af.

Sådan lyder anklagen fra Karin Riis-Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Hun er en af initiativtagerne til en kampagne, der skal sikre, at EU-borgere får den hospitalsbehandling, de har krav på. Og dét uanset, om den relevante behandling udbydes i deres eget land eller i et andet EU-land.

»EF-Domstolen har flere gange slået fast, at EU-borgere har ret til at nyde godt af de behandlingstilbud, der findes. Men problemet i Danmark er, at der er en uhellig alliance mellem regionerne og landspolitikerne, der mener, at de ikke kan styre økonomien i sundhedsvæsenet, hvis man giver borgernes deres ret,« siger Karin Riis-Jørgensen.

Hun sidder i den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, som i dag i Bruxelles præsenterer det nye website www.patientsrights.eu, der fortæller borgere om deres rettigheder.

Mette Hartlev, professor og dr. jur. i sundhedsret ved Københavns Universitets juridiske fakultet, bekræfter, at det danske sundhedssystem er på kollisionskurs med EF-Domstolen, når det gælder danske patienters mulighed for at blive behandlet i udlandet.

»Det danske regelsæt for udlandsbehandling lever ikke op til de krav, som EU-retten har opstillet. Derfor vil man kunne forvente, at en sag ved EF-Domstolen vil føre til, at Danmark skal lave sine regler og sin praksis om,« siger Mette Hartlev.

Mette Hartlev siger samtidig, at selvom sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har orienteret Folketinget korrekt om problemstillingen, så får borgerne ikke den information, de har krav på.

»Man har ikke sat informationen af borgerne i system på en sådan måde, at borgerne nyder godt af de rettigheder, de har i henhold til EU-retten,« siger Mette Hartlev.

Ifølge Mette Hartlev er det centrale problem, at Danmark fortolker EF-Domstolens praksis på en sådan måde, at man ikke er tilstrækkeligt opmærksom på EU-rettens helt grundlæggende princip om ikke-diskrimination.

Frit valg
EU-borgeres ret til frit at kunne bruge de tilbud, der findes i EU-landene, er i øvrigt for alvor ved at komme på EUs dagsorden.

For mens EF-Domstolen allerede i dag giver borgerne en række muligheder, forbereder EU-Kommissionen nu et direktiv – altså regulær lovgivning – om rettigheder for patienter blandt de 490 mio. borgere i EUs 27 medlemslande.

I første omgang har Kommissionen forsøgt at berolige medlemslandene ved at slå fast, at kun ganske få borgere vil gøre brug af sundhedstilbud i andre EU-lande. Og at konsekvenserne derfor vil være begrænsede for de nationale – offentlige eller private – sundhedsforsikringer.

Det har dog ikke beroliget eksempelvis det offentlige britiske sundhedsvæsen, National Health Service, der netop har oprettet sit eget lobbyistkontor i Bruxelles for at kunne påvirke direktivets gang gennem Europa-Parlamentet.