30. juli 2008, 14:15 – opdateret 30. juli 2008, 15:58

I år er 12 procent færre unge blevet optaget på landets universiteter i forhold til 2007, og det mener studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange skyldes, at de unge ikke længere gider at fordybe sig.

»Det ikke længere er så trendy eller moderne at fordybe sig i lange studier. Man kan bedre lide noget, der er kort og kontant,« siger Jakob Lange.

Men der er flere grunde til, at studierne bliver fravalgt.

»Nogle er afskåret fra at søge, fordi de ikke lever op til minimumskravene med hensyn til de forudsætninger der kræves, for eksempel at man skal have et fag på et bestemt niveau, og så er der en masse, der er blevet lokket af den gode beskæftigelse, tjener masser af penge, og derfor tager et sabbatår,« siger jakob Lange.

Et alvorligt problem
Han mener samtidig, at det er derfor, de korte tekniske uddannelser og handelsuddannelserne kan se en betydelig fremgang, og han mener, at det skyldes at de studerende, der er blevet færdige nu, har været forsøgskaniner på den nye gymnasiereform, og derfor er blevet skoletrætte.

»Lad os håbe at det er et forbigående fænomen, men sandheden er, at det skal rette sig meget, hvis vi skal leve op til Globaliseringsrådets anbefaling, nemlig at 50 procent skal have en videregående uddannelse. Hvis det ikke retter sig til næste år og bliver meget bedre, så har vi fandeme et alvorligt problem, når vi skal konkurrere med andre lande, hvor det faktisk går rigtig godt med at studere,« siger Jakob Lange.

Færre studenter, dårligere undervisning
Regeringens nye gymnasiereform har gjort, at der er kommet meget mere fokus på, hvad man vil bagefter, og der er også blevet indført et studieforberedende fag.

»Vi havde håbet på, at de nye fag ville gøre, at der var mange flere, der efter gymnasiet slet ikke kunne vente med at komme i gang med studierne og ikke kunne drømme om at henslæbe tiden med noget så vulgært som at arbejde eller rejse til Nepal, men det har vi ikke set endnu,« siger Jakob Lange.

Jakob Lange mener ikke, at de skærpede adgangskrav er et problem, og mener at der er megen fornuft i at folk skal have et ensartet højt niveau, før de påbegynder deres studie.

»Et af de problemer vi har nu er, at mange af de studerede, der blev studenter efter den gamle ordning, ikke lever op til de skærpede adgangskrav. Der er mange, der er kommet i klemme, fordi man ikke har tænkt over de skærpede adgangskrav, men i stedet har tænkt i den nye gymnasieverden«.

Han mener at studieforberedelsesfaget og de skærpede adgangskrav kan gøre, at frafaldet bliver mindre, men problemet er, at universiteterne får færre penge, når de får færre studerende.

»Når vi får færre studenter, så får vi færre penge, og færre penge har det med at give mindre undervisning, og det er et problem. Jo færre der starter, jo bedre skal man passe på dem man har, og de er måske også blevet dygtigere og har fået bedre forkundskaber. Men vi risikerer, at de på nogle steder vil få mindre undervisning, og det er livsfarligt fordi alt for mange studerende allerede mener, at de får for lidt undervisning og hvis de så får endnu mindre, så kan det gå helt galt,« siger Jakob Lange.

Han mener ikke, at man kan skylde skylden på det lave ansøgertal på små årgange, for i øjeblikket har vi et stigende antal mulige studerende. Han mener også, at det kan blive et menneskeligt problem.

»Nogle af dem der mener, at de kan klare sig uden uddannelse og lader sig lokke af det gode arbejdsmarked vil givetvis få en meget brat opvågning, når konjunkturerne vender, eller når de i 35-40 års alderen opdager, at de ikke kan klare sig uden uddannelse,« siger Jakob Lange.