19. juli 2007, 21:30 – opdateret 20. juli 2007, 20:40

Vodka, rom, gin, gajol-shots og Bacardi Breezer. En stor del af de unge har skiftet øl og vin ud med spiritus.

»Forbruget af spiritus har været stigende blandt de unge. Og de drikker jo ofte adskillige af de såkaldte shots lige efter hinanden. De bruger alkohol på en måde, så de får en hurtig rus. Det er en risikabel måde at drikke alkohol på, fordi man over ganske kort tid kan mærke en stor forandring,« siger specialkonsulent hos Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm, der understreger, at der er grupper, der drikker rigtig meget, mens andre unge er mere beherskede,

I Danmark er det dog ualmindeligt slet ikke at drikke. Således er det kun syv procent af den voksne danske befolkning over 15 år, der ikke har drukket inden for det seneste år.

En undersøgelse fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet offentliggjort sidste år, viser, at der ligger et stort normmæssigt pres på de unge for at drikke intensivt.

»Hos drengene opfattes det at holde igen som umandigt. De manifesterer deres mandighed ved at drikke igennem. For pigerne opfattes det at drikke igennem, til de bliver lettere ukontrollerede som en forudsætning for, at de kan signalere, at de er festlige og tilgængelige for at blive scoret,« siger Kitt Broholm, der understreger, at de unge ofte drikker både torsdag, fredag og lørdag.

Ph.d.-studerende ved Center for Alkoholforskning Morten Hulvej Jørgensen har i de seneste tre år fulgt fire klasser med elever i alderen 13-16 år. Han har i perioder været med de unge i skolen før festerne, været med under festerne og efter festerne, og hans oplevelser bekræfter, at unge mellem 14 og 16 år går målrettet efter den hårde druk.

»Min fornemmelse er helt klart, at forbruget er blevet flyttet, så de unge nu drikker mere hård spiritus end før i tiden. Der er blandt andet også kommet alkohol-sodavand, så det ikke smager af sprut, men af sodavand - den slags fandtes ikke tidligere,« siger Morten Hulvej Jørgensen, der fortæller, at de unge i dagene op til festerne taler meget om, hvor meget de har tænkt sig at drikke, ligesom de bekymrer sig om, hvordan de skal få fat i sprutten.

Såvel Morten Hulvej Jørgensen som Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen peger på priserne, hvis man vil dæmpe de unges store forbrug af alkohol.

»De unge har ofte ikke så mange penge, og går derfor efter det billigste. Og når sprutten bliver billig, bliver den mere tilgængelig,« siger Morten Hulvej Jørgensen, der undrer sig over, hvorfor man satte afgiften på spiritus ned i 2003.