30. juli 2009, 00:00

20-årige Sofie og 22-årige Christian vælger i langt højere grad end for ti år siden at læse fag, hvor jobsikkerheden er stor, når specialet er afleveret og den virkelig verden venter forude.

Det viser beregninger, som Berlingske Research har lavet ved at kigge på udviklingen i universiteternes ansøgertal for førsteprioritetsansøgninger til de videregående uddannelser i 1999 og 2009.

Studier som psykologi, erhvervsøkonomi og lægevidenskab får markant flere ansøgninger i forhold til for ti år siden.

I forhold til 1999 vil 58 pct. flere være tandlæge og 75 pct. flere være læge, viser tallene, der er korrigeret for befolkningsudviklingen.

Derimod er humanistiske fag som litteraturvidenskab, engelsk og historie dalet i popularitet hos de unge.

»Det er tydeligt at se, at de unge går efter de studier, hvor jobsikkerheden er stor. De populære studier er dem, hvor man præcis ved, hvad man skal arbejde som, når man er færdiguddannet,« siger Noemi Katznelson, der er centerleder på Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU.

Hun mener, at de unge i dag fokuserer langt mere på, at de er sikret et godt job med en god løn.

»90erne var præget af den tanke, at man skulle gøre, hvad man havde lyst til. Det fylder stadig meget hos de unge i dag, men nu tænker de desuden: Hvordan kan jeg lykkes.«

Job har stor betydning
Videnskabsminister Helge Sander er glad for udviklingen.

»Det er meget hensigtsmæssigt, at de unge nu gør sig flere overvejelser om, hvad deres uddannelse kan føre til,« siger han.

»Vi har sat mere fokus på det, og de unge lytter og er opmærksomme på det, både vi og universiteterne siger,« siger Helge Sander.

For 22-årige Cecilie Marie Lyng Bloch betyder jobsikkerhed rigtig meget. Derfor har hun i år søgt ind på psykologi på Københavns Universitet og Copenhagen Business School, CBS.

»Det er klart, at det betyder rigtig meget, at man har gode jobmuligheder bagefter. Jeg kunne for eksempel aldrig finde på at læse et fag som antropologi, fordi man hele tiden hører, at det kan være svært at få arbejde bagefter,« siger Cecilie Marie Lyng Bloch.

Usikker fremtid
Det er blandt andet den økonomiske rutchetur, der har skabt en stor usikkerhed blandt de unge i forhold til, hvordan fremtiden ser ud.

Usikkerheden begyndte ifølge Noemi Katznelson allerede at ulme et par år før den økonomiske nedtur startede, fordi de unge var klar over, at opturen ikke kunne fortsætte evigt.

»For ti år siden havde mange specialestuderende ikke overvejet, hvad det de skrev om, rent faktisk kunne bruges til erhvervsmæssigt. I dag ser vi et helt andet mønster hos de unge. Allerede i studievalg er erhvevsperspektivet meget mere tydeligt,« siger Noemi Katznelson, som mener, at det er den øgede fokus fra både medierne og politisk side, der gradvist har fået de unge til at tænke mere over deres studievalg.

Hun bakkes op af Per Andersen, der er studiechef på Syddansk Universitet.

»De unge er meget mere bevidste om det valg, de tager. Hvor de for ti år siden bare tænkte »lad os da bare prøve det«, er de i dag meget mere opsøgende for at få at vide præcis hvad det er, de bliver uddannet til,« siger han.

Syddansk Universitet har som direkte konsekvens af de unges øgede efterspørgsel slået karrierecentret sammen med vejledningscentret.