17. juli 2009, 21:21 – opdateret 17. juli 2009, 22:06

Mange unge må gå slukørede fra postkassen, når brevet med svar på uddannelsesansøgningerne lander den 30. juli.

Antallet af ansøgere til universiteterne er steget med 29 pct. siden sidste år, og det vil få adgangskvotienterne til at stige markant.

Derfor vil mange unge modtage et afslag fra drømmestudiet.

»Der er ingen tvivl om, at mange unge vil blive skuffede, når de får at vide, om de er optaget eller ej. Adgangsgennemsnittene vil stige meget,« siger Claus Nielsen, der er leder af studievejledningen på Københavns Universitet.

Her er antallet af ansøgere steget med hele 46 pct. siden 2008. På Aarhus Universitet er antallet af ansøgere steget med 36 pct.

Det er især de prestigefyldte uddannelser som Lægevidenskab, Jura og Psykologi, der oplever en markant fremgang. På Københavns Universitet er antallet af ansøgere til psykologistudiet fordoblet. Og 66 pct. flere har søgt ind på lægevidenskab.

2008 var katastrofal
Claus Nielsen forklarer, at den øgede søgning skyldes en række faktorer.

En væsentlig årsag er, at sidste år var et helt katastrofalt år for universiteterne. Langt færre unge søgte ind, fordi der blev indført skrappere adgangskrav.

Det førte til, at en lang række unge blev afvist, og derfor faldt adgangskvotienterne i mange fag.

Det har fået folk med læge og psykologdrømme frem i lyset. Folk, som før har tænk, at muligheden for at blive læge var urealistisk, fordi de ikke havde det rette karaktergennemsnit fra gymnasiet: »De fleste unge søger ikke ind på en uddannelse, som de ved, de ikke kan komme ind på. Men sidste års lave gennemsnit har fået mange med lægedrømme til at komme ud af busken. De har ikke tænkt over, at sidste år var en helt speciel situation,« siger Claus Nielsen.

Han fortæller, at en del af ansøgerne til psykologi er folk, som er ude på arbejdsmarkedet og har gode stillinger i f.eks. HR-afdelinger.

Bekymret for udsving
IT-Universitetet på Amager slår alle de andre universiteter med flere længder. Her er ansøgertallet steget med 106 pct. på de to bacheloruddannelser, der tilbydes.

Studieleder Kasper Østerbye mener, det blandt andet er finanskrisen, som har fået de unge til at søge mod uddannelser, hvor man ved, hvad man bliver. Og hvor man ved, at arbejdsløsheden er lav.

»Jeg tror, finanskrisen har favoriseret de uddannelser, hvor det er indlysende, at der er gode jobmuligheder bagefter,« siger han.

Claus Nielsen fra Københavns Universitet er bekymret for de store udsving i ansøgertallene, som vi har set de seneste to år.

Han mener, at det skyldes ændringen af de specifikke adgangskrav, ændringen af karakterskalaen og den nye regel om, at man kan gange sit karaktergennemsnit med 0,8, hvis man går i gang med sin uddannelse inden for to år, efter at man har fået studenterhuen på.

Claus Nielsen rejser kritik af de mange ændringer.

»De unge bliver helt klart frustrerede, når adgangskvotienterne hopper så meget. Det har stor betydning for de unge, om de kan regne med at komme ind på et studie. Vi har brug for, at der kommer ro på igen. Ikke flere regler lige foreløbig,« siger Claus Nielsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Videnskabsminister Helge Sander (V).