Unge indvandrere vokser fra kriminalitet

Unge indvandrere er mere kriminelle end danskere. Men indvandrerne vokser fra den ekstra kriminalitet, viser ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

En undersøgelse af domme over unge indvandrere sammenlignet med domme over jævnaldrende danskere viser, at helt unge indvandrere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken, men også at de bliver mere lovlydige med alderen.
En undersøgelse af domme over unge indvandrere sammenlignet med domme over jævnaldrende danskere viser, at helt unge indvandrere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken, men også at de bliver mere lovlydige med alderen.
Om man hedder Jakob eller Yassim har betydning for kriminalitetsmønstret i Danmark. Unge indvandrere er markant mere kriminelle end danske unge, når det handler om tyveri og andre berigelsesforbrydelser – også når der korrigeres for social og økonomisk baggrund.

Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed af indvandrernes og efterkommernes kriminalitetsmønster i Danmark.

For helt unge mænd fra 19 år og ned er de fleste etniske grupper generelt mere kriminelle end danskere på samme alder. Men kommer mændene op over 24 år, vender billedet. Her er kun libanesere, pakistanere og arabere dømt for mere kriminalitet end tilsvarende danske unge.

Torben Tranæs, der er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, peger på to mulige forklaringer på mønstret. For det første er det en generel tendens, at mænd begår mindre kriminalitet, jo ældre de bliver, og så er det en mulighed, at kriminaliteten simpelthen falder mere drastisk med alderen for minoritetsgrupperne, så de nærmer sig kriminalitetsniveauet blandt de unge danske mænd.

»En anden forklaring kan være, at mønstret er ved at ændre sig. Vi ser også, at stadig flere af de unge fra etniske minoriteter får arbejde eller påbegynder en uddannelse, og her har fremgangen navnlig været for indvandrere over 20 år. Så man kan vælge at se det som et tegn på en bedre integration,« siger Torben Tranæs.

I undersøgelsen tegner der sig et billede af arabere som den mest kriminelle etniske gruppe. Både som teenagere og op til 29 års-alderen, er det den eneste etniske gruppe, der bliver ved med at begå mere kriminalitet end danske unge.

På Christiansborg hilser politikerne den nye kriminalitetsstatistik velkommen. Retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup mener, at en detaljeret kriminalitetsstatistik er alfa og omega for at komme kriminaliteten til livs.

»Kun ved at målrette indsatsten mod de grupper, hvor det ser værst ud med kriminaliteten, kan vi bekæmpe kriminaliteten. Hver gang man får hevet en ung ud af kriminaliteten, sparer vi samfundet for ressourcer, så det er en vigtig indsats,« siger Peter Skaarup, der bliver bakket op af både Kim Andersen (V) og Karen Hækkerup (S).

Sociale forhold
Karen Hækkerup pointerer dog, at det er vigtigt ikke alene at kigge på kriminalitetsstatistikker, når man sætter ind mod kriminaliteten.

»Sådan en kriminalitetsstatistik kan selvfølgelig bruges til at lave en mere mårettet forebyggelse. Det gør det nemmere at sætte ind, hvor det er nødvendigt. Men det er vigtigt også at basere indsatsen på sociale og arbejdsmæssige forhold,« siger Karen Hækkerup.

Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, er yderst tilfreds med den nye statistik. »Alt for mange beslutninger, der træffes i dag, er baseret på overskrifter og mavefornemmelser i stedet for solid viden om den faktiske situation. Derfor er det vigtigt at se, hvilket kriminalitetsbillede der tegner sig, så man kan lave en indsats, der er relevant for involverede grupper,« siger Morten Kjærum.

Undersøgelsen viser samtidig, at det også spiller en rolle, hvor man er født. Andengenerationsindvandrere i begyndelsen af 20erne fra Tyrkiet, Pakistan og Asien er nemlig mere kriminelle end de indvandrere derfra, som er vokset op i deres hjemland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.