Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

To ugers knivstik i Danmark

Alene i de seneste uger har der været en lang række livsfarlige knivoverfald i Danmark. I de fleste tilfælde kender gerningsmand og offeret hinanden i forvejen.

5. januar:
En 19-årig stikkes ned for enden af Strøget ved Kongens Nytorv i København tidligt om morgenen. Han dør. En 20 årig, der passer med gerningsmandens signalement og som har blod på tøjet, anholdes.

2. januar:
En 53-årig i Brørup i Sydjylland opsøges af sin papsøn. Den 53-årige bliver stukket ihjel, da han forsøger at flygte ind i sit hus.

1. januar
16-årig stikker sin stedfar i ryggen på den befærdede Holmbladsgade på Amager. Den 29-årige far får perforeret en lunge, men overlever.

29. december:
En 29-årig mand sigtes for drabsforsøg efter at hans 24-årige kæreste er fundet i livløs tilstand ved Skive. Den 29-årige kommer selv til gerningsstedet med to blodige knive, da ambulancerne afhenter hende.

28. december:
18-årig bliver snittet i kæben med en springkniv i en lejlighed i Kalundborg. Flere vidner peger på en 20-årig som gerningsmanden. Årsagen er ukendt.

27. december
Tre personer er indblandet i et knivstiksepisode på Mimergade på Nørrebro i København. Indblandet er rockeren Jørgen ”Jønke” Nielsen. Han bliver angiveligt angrebet med en kniv af en yngre mand med indvandrerbaggrund og rammes blandt andet i lysken. Jønke går angiveligt til modangreb og rammer den unge mand med en kniv, så denne er ved at forbløde. Begge overlever og alle tre indblandede er nu fængslet.

23. december
I den lille fynske by Ferritslev kommer en 45-årig mand op at skændes med en gruppe drenge. Den ene af drengene ringer efter sin far. Han kommer til stedet, men bliver angrebet af den 45-årige og faderen stikkes i maven med en kniv.

Kilde: Ritzau