Udvalgte familier får lov til at flytte ud af asylcentrene

Dansk Folkeparti og regeringen er blevet enige om lade udvalgte børnefamilier flytte ud af asylcentrene, samtidig med at man styrker indsatsen mod sort arbejde blandt asylansøgere og presser yderligere på for at få afviste asylansøgere til at rejse hjem.

Op mod 50 børnefamilier, der har siddet mere end tre år i danske asylcentre, får nu mulighed for at flytte ud af asylcentrene, indtil de kan sendes retur til hjemlandet.

Røde Kors skal dog først vurdere, om forældrene eksempelvis selv er egnede til at tage vare på deres børn, og antallet af familier, der reelt får tilbuddet, kan derfor blive noget mindre, ligesom de formentlig skal bo i særlige boliger, med tilknytning til de eksisterende centre.

Det er resultatet af en ny aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, der faldt på plads i går aftes.

»Det har været altafgørende at få børnene ud af centrene. Det har vi sagt tidligere, og derfor er vi også glade for, at der nu er opnået enighed,« siger de Konservatives integrationsordfører, Helle Sjelle, efter at parterne i går nåede til enighed i integrationsministeriet.

Dermed mener både de Konservative og Venstre, at man har levet op til det løfte, man gav inden valget, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen varslede, at man så hurtigt som muligt ville lade 60 børnefamilier flytte ud af centrene.

»Vi har indgået en aftale, der kan iværksættes straks, og det er det, som alle har talt for, ligesom alle har talt for, at vi skal have fokus på børnenes vilkår, så jeg synes, det er en rigtig god aftale,« siger Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann.

Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, har tidligere advaret mod, at regeringens forslag ville føre til øget pres på de danske grænser, men han erklærer sig godt tilfreds med det endelige kompromis.

»Nu sker det under ordnede forhold, ligesom vi bevarer sigtet om, at familierne skal vende tilbage til deres hjemland. Det er ikke et carte blanche til, at vi behandler afviste asylansøgere bedre end danske statsborgere eller andre asylansøgere,« siger Peter Skaarup: »Vi hjælper de børn, der er blevet ufrivillige gidsler, fordi deres har forældre har bestemt sig for at blive i Danmark, selvom de faktisk ikke er berettigede til asyl.«

Valgløfte ikke opfyldt
Til gengæld var regeringen ikke i stand til at leve op til statsminister Anders Fogh Rasmussens valgløfte om en bred asylaftale, og i oppositionen er man ikke imponerede over det smalle forlig, der udover det ovennævnte indebærer, at man øger indsatsen mod sort arbejde blandt asylansøgere og presser yderligere på for at hjemsendelser til blandt andet Nordirak.

»Det er ærgerligt, og det er slet ikke, hvad vi troede på. Det hjælper ikke ret mange, og det er der ingen fremtid i,« siger Jørgen Poulsen fra Ny Alliance, der ønskede at nedlægge alle centre med undtagelse af et enkelt.

De Radikales næstformand, Morten Østergaard, kalder det et både »politisk og menneskeligt« løftebrud.

»Der sidder flere hundrede børn i asylcentrene, som ikke har siddet i de tre år, der nu bliver kriteriet, og der sidder også mange flere, end den her kvote omfatter, som har siddet mere end 3 år. Derfor kommer dette stadig til at efterlade børn i asylcentrene, som ikke skulle have været der,« siger Morten Østergaard.

Lagt snubletråde ud
Også SF-formand Villy Søvndal er skuffet.

»DF har brugt sin forhandlingsposition til at lægge så mange snubletråde ud som muligt, sådan at så få som muligt kunne få gavn af det. Det er virkelig mistænksomhedens og smålighedens logik, der endnu en gang har vundet,« siger han.

Asylchef i Dansk Røde Kors Jørgen Chemnitz havde håbet, at grænsen for at kunne flytte ud af centrene ville blive mindre end tre år. Men han hæfter sig ved, at aftalen ikke kun gælder irakiske familier.

»Aftalen er et kompromis, som vi vil forsøge at få det bedste ud af,« siger han til Berlingske Tidende.