1. marts 2005, 21:55 – opdateret 15. marts 2009, 21:08

Det har tragiske konsekvenser, når en alkoholiseret kvinde føder et hjerneskadet barn, fordi det har ligget i sprit gennem hele graviditeten.

Børn af misbrugere kan få så alvorlige helbredsproblemer, at de ender som en samfundsøkonomisk belastning, fordi de skal på specialskoler og risikerer at ende som førtidspensionister eller som en ny generation af misbrugere.

Derfor går velfærdsminister Karen Jespersen (V) nu utraditionelt til værks for at nedbringe antallet af børn med fødselsskader som følge af moderens alkohol- eller stofmisbrug.

Ministeren vil arbejde for at gøre det muligt at tvangsindlægge gravide misbrugere mod deres vilje, og det forslag møder opbakning hos May Olofsson, der som overlæge på Familieambulatoriet i Hvidovre har 30 års erfaring med at hjælpe de ramte børn og kvinder.

»Trygler om at låse døren«
»Jeg har haft kvindelige patienter, som tryglede og bad mig om at låse døren, så de ikke kunne skade deres barn ved at drikke alkohol eller tage stoffer,« forklarer hun og tilføjer, at en lov om tvangsbehandling vil kunne hjælpe de allerhårdest ramte misbrugere.

Det er dog ikke alle, der hilser forslaget velkommen.

Tilbageholdelse med brug af tvang er et alvorlig indgreb i den enkelte kvindes ret til selvbestemmelse og handlefrihed, og derfor møder forslaget fra Karen Jespersen kritik fra Inger Thormann, som er psykolog på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem.

»Det er meget voldsomt at bruge tvang, og jeg frygter, at vi bare skræmmer de gravide væk,« siger Inger Thormann:

»Det er problematisk, at man kriminaliserer en gravid kvinde på den måde. Jeg er ikke 100 pct. imod Karen Jespersens forslag, men det er vigtigt at sørge for, at alle andre muligheder for at behandle kvinden er afprøvet først.«

Inger Thormann erkender, at der er en lille gruppe af misbrugere, som har en blandingsdiagnose, hvor de også er psykisk syge. I de tilfælde mener hun, at tvangsbehandling ville være den rigtige udvej.

Karen Jespersen skeler i sit ønske om tvangsbehandling til erfaringer fra Norge, hvor det siden 1996 har været muligt at låse de gravide misbrugere inde, så de ikke kan tage stoffer og drikke alkohol.

Selvom erfaringerne fra Norge er, at børn er blevet reddet fra et liv som handikappede, er det tvivlsomt, hvor stor en effekt tvangsindlæggelserne har, fordi de ofte sker meget sent i graviditeten.

18 af de 26 norske børn, man har data på, er på trods af tvangsindlæggelse registreret med symptomer på helbredsproblemer forårsaget af moderens misbrug.

Grænse ved 20. uge
May Olofsson ser gerne, at man i Danmark tvangsindlægger gravide misbrugere, så snart de beslutter sig for at beholde barnet. Som minimum mener hun, at det skal være muligt at tvangsindlægge efter 20. svangerskabsuge, hvilket er den ultimative deadline for abort med særlig bevilling.

Efter det tidspunkt mener May Olofsson, at kvinderne vælger barnet til, og så har det ufødte barn krav på at blive beskyttet ligesom fødte børn.

Men er 20. uge ikke for sent, når organerne bliver dannet tidligt i graviditeten?

»Jo, det er selvfølgelig stadig ikke optimalt, men hjernen udvikler sig gennem hele graviditeten, så ved at sætte en grænse ved 20. uge kan man undgå de sværeste hjerneskader,« forklarer May Olofsson.

Karen Jespersen støtter op om en grænse ved 20. uge, men vil nu lade eksperter se på, hvordan en lov om tvangsindlæggelser skal udformes i Danmark.

Ministeren forestiller sig, at man kan lave tvangsindlæggelser i forbindelse med de Familieambulatorier, som siden januar 2009 er kommet i hele landet.

Karen Jespersen vil lave lovgivning i løbet af efteråret.