Turister på Samos vender hjem til hotellet

Danskere, der er evakueret fra hoteller på Samos på grund af en større skovbrand på øen, kan nu vende tilbage til deres hoteller.

Fra evakueringen af turister på Samos. Nu er de vendt tilbage til deres hoteller.
Fra evakueringen af turister på Samos. Nu er de vendt tilbage til deres hoteller.

De danske turister, der blev evakueret på grund af en skovbrand på den græske ø Samos, kan nu vende tilbage til deres hoteller.

Salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour oplyser, at samtlige 267 skandinaviske gæster fra Star Tour - heraf 38 danskere - er i god behold, og i løbet af tirsdag eftermiddag vil de blive kørt tilbage til deres hoteller i Votsalakia.

Det samme vil ske for de 65 danskere, som rejser med Apollo Rejser og som ligeledes blev evakueret.

De danske turister blev mandag på myndighedernes ordre evakueret fra Votsalakia, da en skovbrand på øen kom truende nær byen.

- Branden er slukket nu, og alle gæster har ønsket at vende tilbage til deres hoteller, fortæller Stig Elling.

Apollo Rejser har evakueret 65 danskere og pressechef hos Apollo Rikke Koks Andreasen siger:

- Vores agent og destinationspersonale på stedet fortæller, at branden ikke har gjort skade på byen, området eller de hoteller, vi benytter.

Hun understreger dog samtidig, at Apollo Rejser fortsat følger situationen nøje, selv om branden ifølge myndighederne er slukket.

Apollo Rejser kontaktede tirsdag formiddag de danskere, der lørdag skal rejse til Samos på ferie. Det drejer sig om 86 mennesker, der rejser fra Kastrup, og 43, der rejser fra Billund.

De fleste skal bo på hoteller langt fra brandområdet og kan dermed rejse uden problemer, og de danskere, der skal bo i Votsalakia, vil nu også få besked om, at de kan genneføre deres rejse som planlagt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.