Hvert år forsøger flere end 1.000 unge under 20 år at tage deres eget liv. En frivillig rådgivning for selvmordstruede vil have nedsat et Selvmordsforebyggende Råd.
26. februar 2009, 14:36 – opdateret 26. februar 2009, 16:27
Flere end 1.000 unge under 20 år, fortrinsvis unge piger og kvinder, forsøger hvert år at tage deres eget liv. En handling, der får afgørende og skæbnesvanger betydning for både deres og deres pårørendes tilværelse ofte i mange år fremover.
Det får nu Livslinien, der er en frivillig rådgivningsorganisation for selvmordstruede, til at foreslå, at regeringen nedsætter et selvmordsforebyggende råd på linje med f.eks. Rådet for Større Færdselssikkerhed.
"Selvmord koster dobbelt så mange liv årligt som trafikulykker, men den forebyggende indsats er ikke nær så koordineret, når det gælder selvmord som når vi taler trafiksikkerhed. Vi taber menneskeliv, fordi det er uklart, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor," siger Livsliniens bestyrelsesformand, Morten Thomsen.
Gruppe blev nedlagt
"Når vi har problemer med enten unge, der forsøger selvmord eller ældre, som i stigende grad fuldbyrder selvmord, så magter vi ikke at løfte opgaven, fordi vi hverken arbejder fælles, koordinerende eller langsigtet. Der er intet overordnet ansvar for at samle erfaringerne nationalt," siger han.
Morten Thomsen sad i den tværfaglige referencegruppe, som var nedsat i 1998-2004 som led i regeringens handlingsplan mod selvmord og selvmordsforsøg. Gruppen kom med over 100 konkrete anbefalinger, men blev derefter nedlagt.
"Og fem år efter har vi ikke set forbedringer, hverken i forhold til antallet af unge, der forsøger selvmord eller f.eks. antallet af fuldbyrdede selvmord blandt ældre," siger han. "Det her er et så komplekst område, hvor der hele tiden sker forandringer, at det kræver en arbejdsform, hvor man hurtigt kan manøvrere og lære af hinandens erfaringer. Og det fungerer ikke, når ansvaret er splittet op mellem sundhedsstyrelsen, regioner, kommuner og frivillige organisationer som f.eks. Livslinien."
