En person er netop indlagt til observation for svineinfluenza. Det er den tredje dansker.
27. april 2009, 10:39 – opdateret 27. april 2009, 10:47
En person er blevet indlagt på Hvidovre Hospital til observation for svineinfluenza.
Det oplyser infektionsmedicinsk afdeling til DR Nyheder. To andre har været indlagt med mistanke om svineinfluenza. Den ene er allerede frikendt af lægerne, mens den anden fortsat venter svar på sine undersøgelser.
Kl. 14.00 i dag holder eksperter og sundhedsmyndigheder et hasteindkaldt møde for at sikre, at det danske beredskab er klart, hvis svineinfluenzaen bryder ud i Danmark.
Svineinfluenzaen brød ud i Mexico, hvor over 100 menes at have mistet livet som følge af sygdommen.
Svineinfluenzaen vil formentlig også opføre sig anderledes fra verdensdel til verdensdel, måske fra land til land, siger eksperter.
I nabolandet USA er 20 mennesker i fem stater officielt smittet med svineinfluenzaen, men hundredevis flere har formentlig haft den, og ingen amerikanere er døde af sygdommen.
Her hærger svineinfluenzaen
border="0" cellpadding="0" cellspacing="3">
H1N1-kort fra Berlingske Tidende
Kort over bekræftede tilfælde af H1N1 influenzaen (svineinfluenza)


































