Koryfæer på venstrefløjen har brugt deres bestyrelsesposter i den idealistiske Enkefru Plums Støttefond til at donere penge til egne projekter. Fondens direktør, advokaten Christian Harlang, har fået udbetalt 4,5 millioner kr. Eksperter i fonde er kritiske.
15. august 2009, 19:24 – opdateret 15. august 2009, 20:52
Direktøren for en af venstrefløjens store og idealistiske pengetanke, Enkefru Plums Støttefond, har gennem de seneste år hævet så store salærer og honorarer i fonden, at han er blevet fondens suverænt største beløbsmodtager. Direktøren er den københavnske topadvokat, Christian Harlang – kendt fra bl.a. Thule-sagen og den såkaldte grundlovssag.
Den almennyttige fond har til formål at støtte kampen for demokrati, økologisk bæredygtighed og konfliktløsning uden voldelige midler. Men Berlingske Tidende har fået adgang til hundredvis af interne dokumenter og kan i dag afsløre, at Christian Harlang i de seneste fire år har hævet 4,5 millioner kroner for sit arbejde som direktør, advokat og bestyrelsesmedlem i Plum-fonden - inklusiv et årligt bestyrelseshonorar på 200.000 kroner fra gasbetonfirmaet H+H, hvor han repræsenterer fonden.
I samme periode har ingen enkeltmodtagere blandt de almennyttige formål modtaget mere end 1,3 mio. kr. fra fonden. Modtageren af de 1,3 mio. kr. er Retsikkerhedsfonden, som Christian Harlang sidder i bestyrelsen for. Tænketanken Ny Agenda har modtaget næsten samme beløb. Her sidder et andet fremtrædende bestyrelsesmedlem fra Plum-fonden i ledelsen - JuniBevægelsens stifter Drude Dahlerup.
Ifølge fondsekspert, professor Lennart Lynge Andersen, bør Civilstyrelsen og revisor gribe ind, når en fonds dominerende udgiftspost er at betale penge til dens egen direktør, advokat og bestyrelsesmedlem i en og samme person.
Professor Morten Samuelsson kritiserer, at bestyrelsen ikke har inddraget Civilstyrelsen for at få skabt ro og undersøgt forholdene omkring uddelinger til egne projekter.
Et internt revisionsudvalg i fonden har vurderet, at enkelte af Christian Harlangs salærer og honorarer er hævet uden bestyrelsens godkendelse. Andre fakturaer har dækket opgaver, som i forvejen var betalt via direktørlønnen.
»Hvis en advokat ikke har sikret sig en forståelse fra bestyrelsen om opgavens omfang og vederlæggelse, vil han groft tilsidesætte reglerne om god advokatskik ved egenrådigt at indgå aftale om udførelse af større advokatopgaver og om betalingen herfor. I meget grove tilfælde vil der være tale om mandatsvig,« siger professor Mads Bryde Andersen, ekspert i advokatret, om reglerne for god advokatskik.
Christian Harlang forsikrer, at han har fulgt alle regler i fonden: »Uden undtagelse har samtlige fakturaer gennemgået den i regelsamlingen foreskrevne fremgangsmåde – nemlig at fakturaerne først sendes til formanden med henblik på dennes eventuelle bemærkninger og dernæst debiteres fonde. Det er ubestridt, at samtlige de nævnte fakturaer har gennemgået denne fremgangsmåde. Intet bestyrelsesmedlem har bestridt dette,« siger han.
Ifølge Berlingskes oplysninger har Christian Harlang og bestyrelsen ikke desto mindre siden efteråret 2008 forhandlet om tilbagebetaling af over 200.000 kroner for en debitering, som revisionsudvalget fastholder ikke var godkendt.


































