Tørklædeforbud kan ende i retssag

Regeringens lovforslag om at forbyde dommere at bære tørklæde er et angreb på demokratiet og hæmmer integrationen, lyder det fra en række danske advokater, der vil lægge sag an mod staten.

Den danske stat risikerer et sagsanlæg, hvis et tørklædeforbud i de danske retssale bliver en realitet. Selvom regeringens lovforslag om at forbyde dommere at bære hovedtørklæde og andre religiøse symboler har et flertal bag sig, når Folketinget behandler sagen fredag, intensiveres den massive kritik. Flere fremtrædende advokater overvejer nu at lægge sag an.

»Vi har kontakt med unge kvindelige muslimske jurister med tørklæde, der overvejer at stille op i en eventuel prøvesag mod staten,« siger Steen Lassen, der er advokat og partner i advokatfirmaet Lassen Ricard. Sammen med advokaterne Jens Rostock-Jensen og Georg Lett har han allerede skrevet et personligt brev til samtlige medlemmer af Folketinget i protest mod tørklædeforbudet.

»Det er ikke blot et angreb på domstolene, men også på det danske demokrati. Man tilsidesætter domstolenes vurdering af, hvad der er bedst for retsplejen, og uden stærke domstole kan man ikke sikre menneskerettighederne,« siger Steen Lassen, der også ser lovforslaget som en hæmsko for integrationen.

»Man afskærer nogle meget dygtige kvindelige jurister med tørklæde fra at være dommere. Desuden er det et signal til befolkningen om, at det er politisk i orden at afskære bl.a. muslimer fra at være dommere, ligesom det er et signal til muslimerne om, at de ikke er værdige til jobbet,« siger han.

Advokaterne håber at vinde sagen og dermed få erklæret forbudet mod tørklæder ulovligt og i strid med Grundloven. Men de erkender samtidig, at det bliver en lang og sej proces.

»Det vil tage fire-fem år, før vi får en afgørelse, så det vil være belastende for en klager. Sagen skal begynde i byretten, men vil utvivlsomt gå helt til Højesteret. Hvis vi herefter skal videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, tager det yderligere tid. Derfor stiller det helt særlige krav til Folketinget, når de skal tage stilling. De har virkelig et stort ansvar her,« siger Steen Lassen.

Massiv modstand
Advokaterne står langtfra alene med deres kritik. De negative gloser har flydt i flæng fra rækken af faggrupper, der har afgivet høringssvar på lovforslaget om at forbyde dommere at bære tørklæder. Uanset om det er Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigeforeningen, advokaterne, juristforbundet, byretspræsidenterne eller Domstolsstyrelsen, er svaret det samme: Lovforslaget bør ikke vedtages. Alle parterne ser en lovregulering som et udtryk for manglende tillid til landets domstoles evne til selv at håndhæve den fornødne upartiskhed. Desuden overtræder politikerne grænsen for, hvad den lovgivende magt skal blande sig i omkring den dømmende magts anliggender, lyder argumentationen.

Den massive kritik får dog hverken de Konservative eller Venstre til at vakle.

»Vi står bag lovforslaget. Når man kommer i en dansk retssal, så drejer det sig om fortolkning af dansk lovgivning. Borgeren, der sidder på anklagebænken, må ikke være i tvivl om, at det er loven og dens fortolkning, det drejer sig om og ikke alle mulige politiske eller religiøse overbevisninger hos den enkelte dommer,« siger Venstres retsordfører, Kim Andersen.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.