26. februar 2010, 11:25

Chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, lægger øre til kritik for sin undskyldning til de personer, der måtte føle sig krænket af genoptrykningen af Muhammedtegningerne fra en bred skare af politikere og kolleger: Lige fra Kurt Westergaard, der taler om ”knæfald”, til Journalistforbundet, en samlet skare af medieleder-kolleger og DF-leder Pia Kjærsgaard i smukt samspil med SF-formand Villy Søvndal.

Men Tøger Seidenfaden afviser kritikken.

I et interview med Berlingske.dk pointerer han, at bestræbelsen på dialog og konstruktive løsninger med de krænkede læsere ikke er så usædvanligt for en medievirksomhed.

Læs også: Fra "informationspligt" til "undskyld"
Dokumentation: Muslimernes advokats brev til medierne
Dokumentation: Seidenfadens svar til advokaten i september

Da I fik brev fra de muslimske organisationer sidste år, skrev du til advokaten, at I ikke kunne imødekomme hans krav om en undskyldning, fordi i havde en klar ”oplysningsforpligtelse” over for læserne. Hvad er det, der har ændret sig?

- Det, der undrer mig ved de politiske reaktioner, er, at de tilsyneladende kender så lidt til medieforhold her i landet. Det, der sker i sådan en situation, er, at hver part – vi og den krænkede – kridter banen op (med indledende korrespondance, red.). Det bliver ofte indledningen til en længere proces, hvor man udveksler synspunkter og skyder sig ind på hinandens positioner. Så finder man ud af, at der måske er en fællesmængde af forståelse, man kan mødes omkring, så sagen måske kan løses på en mindelig måde, siger Tøger Seidenfaden.

Mindelig løsning

Det er, siger chefredaktøren, netop det, der er sket her. Parterne har hver for sig givet køb på krav og stædighed, indtil begge parter var tilfredse:

Fakta: Læs Politikens undskyldning

- Advokaten er frafaldet en række af sine oprindelige krav, og jeg har været imødekommende ved at sige, at – uanset vores argumentation dengang – så BLEV vores offentliggørelse en del af en samlet krænkelse dengang i 2008, og det vil vi gerne beklage for at nå frem til en mindelig løsning på det her, siger Seidenfaden.

Vil det sige, at I fortryder at have trykt den?

- Jamen, man kan jo ikke gøre noget om med tilbagevirkende kraft. Men det, man kan sige, er, at man er ked af, at folk er blevet krænket over det. Dét kan man undskylde og beklage, og det er det, vi har gjort.

Læs også:
Helle Thorning: Forlig er vanvittigt
Uffe Ellemann: Klogt af Politiken
De radikale støtter Politiken

Hvilke krav har advokaten givet køb på?

- I udgangspunktet ønskede han en garanti for, at Politiken aldrig igen ville bringe tegninger. Det har vi selvfølgelig ikke kunnet gå ind på, ligesom vi heller ikke er gået ind på det principielle krav om at fjerne stof fra vores arkiver. Dét, vi er gået ind på, er, at komme med en form for beklagelse. Det er gradvist gået op for os i dialogen, at det var det afgørende for advokaten: At der kunne fremkommen en eller anden form for beklagelse, forklarer Tøger Seidenfaden.

Akademisk skelnen?

Politikens undskyldning er udformet på den måde, at Politiken ikke undskylder selve offentliggørelsen af tegningen, men beklager, at nogen i den muslimske verden har følt sig krænket.

Er det ikke en lidt akademisk skelnen mellem årsag og virkning?

- Jo, men vi kan jo ikke undskylde en hensigt om at krænke, som vi aldrig har haft. Derfor lægger vi netop vægt på, at vi ALDRIG har haft til hensigt at krænke nogen. Men når det så er sagt, så undskylder og beklager vi, at folk ER blevet krænket. Vi undskylder dermed også, at årsagen til at folk er blevet krænket, er vores tegning.

Du er jo en diskussionslysten mand, som sjældent bøjer dig. Her kommer en advokat med et diffust krav og en diffus klientbase med trussel om en retssag, som ingen rigtig ved, hvor skulle køre. Hvorfor bøje sig for det?

- Dit spørgsmål er fyldt med misvisende beskrivelser af virkeligheden. For det første er det helt sædvanligt, at jeg tager en dialog med læsere, som føler sig krænket. Vi har en lang liste af folk, der hvert år henvender sig – også med trusler om retssager. Vi siger rutinemæssigt undskyld og beklager i avisen for små og store fejl, vi laver. Det er der intet usædvanligt i, siger Tøger Seidenfaden og fortsætter:

- For det andet er det helt misvisende, at det er en ukendt og mystisk personkreds. Yamani (den saudiske advokat Farsil Yamani, der repræsenterer 8 muslimske organisationer med omkring 95.000 mennesker, red.) er en meget fremtrædende person i Saudi-Arabien, hans far var en ledende skikkelse i OPEC.

Ønsket om dialog driver værket

Men har I haft en angst for, at den retssag skulle komme, trække ud og blive meget dyr?

- Det har ikke spillet nogen rolle. Det er altid rart at slippe for retssag, man kan aldrig få for få retssager på et medie. Men det, der driver værket, er faktisk ønsket om at lave en dialog og en konstruktiv løsning. For jeg synes - og det har været Politikens holdning hele vejen igennem - at der har været en enestående fravær af dialog hele vejen igennem denne ulykkelige sag. Hér bød der sig en mulighed for at finde en løsning, hvor man ikke bare sagde undskyld ud i det blå, men hvor der faktisk var nogen, der tog mod undskyldningen og accepterede og var tilfredse. Og en stærk spiller i den muslimske verden, der udtrykker en enighed med Politiken om, at vi nu vil arbejde for en lukning af denne her sag, siger Seidenfaden og fortsætter:

- Jeg føler virkelig, at det er et lillebitte beskedent eksempel på, hvad mange andre kræfter i det danske samfund kunne have gjort, som havde sparet os for meget ulykke.

Læs også:
Lisbeth Knudsen: Politikens pinlige forlig
Dagblade er imod Politikens undskyldning

Men leger du ikke udenrigsmister i stedet for chefredaktør, så?

- Nej, for der foreligger en konkret tvist med medierne. Det er jo ikke en udenrigsminister, som Yamani og organisationerne har henvendt sig til, men os. Vi taler med dem og forholder sig til dem. Det er ikke usædvanligt; det er noget, vi gør hver eneste dag. Det er selvfølgelig ikke så ofte, at det er internationale aktører i fjerne lande, der er modparten.

"Vi tænker os altid om"

Det sker jo ganske ofte, at I og andre medier med vittighedstegninger kommer til at krænke eller såre andre folks følelser. Kan Pia K., Anders Fogh eller Løkke fremover få en undskyldning på forsiden, bare de truer med en retssag?

- Sådan har det altid været, i de tilfælde folk er blevet krænket over tegninger, vi har bragt.

Men vel ikke med undskyldning på forsiden og flere sider inde i avisen?

- Det kommer helt an på sagens omfang. Det er jo ikke mange sager, der har Muhammedkrisens nyhedsinteresse og større perspektiv. Men vi havde f.eks. en ganske markant debat for nylig i anledning af en tegning, vi havde bragt i forbindelse med Gazakonflikten. Den var Mosaisk Trossamfund meget fortørnede over. De fik en dialog – og fik også en delvis undskyldning. Jeg sagde til dem, at jeg mente, tegningen lå inden for ytringsfrihedens grænser – men at jeg beklagede den krænkelse, de havde følt.

Din mening: Hvad synes du om Politikens undskyldning?

Mener du stadig, at Muhammedtegningen, da I bragte den i februar 2008, lå inden for ytringsfrihedens grænser?

- Ja, juridisk. Den er helt klar lovlig i forhold til dansk lov. Men det er ikke det samme som at sige, at den ikke kan krænke nogen og gøre nogen kede af det.

Vil det sige juridisk inden for ytringsfrihedens grænser, men moralsk udenfor i din optik?

- Jamen, moralsk og moralsk… Vi har aldrig brudt os om indholdet i den tegning, og det har vi tilkendegivet ofte. Den naturlige måde at forstå den tegning på, er at profeten Muhammed er terrorist. Det, synes vi også, er meget krænkende. Derfor har vi aldrig bragt tegningen som holdning eller opinionsindlæg – vi har sagt, at den havde en nyhedsinteresse. Vi har bare måttet konstatere, at selv om vi kun har bragt den som nyhedsdokumentation, så er den blevet opfattet krænkende.

Hvilken betydning får det her for Politikens redaktionelle valg fremover?

- Ikke nogen betydning, andet end at vi altid tænker os om. Og det har vi altid gjort.