5. november 2007, 03:30

Premieren var desværre 28 minutter forsinket, men de er siden hentet ind til overflod.

Berlingske Tidendes netavis, www.berlingske.dk, fylder ti år i dag.

Klokken 00.28 onsdag den 5. november 1997 kunne de første læsere k(l)ikke med, da Berlingske-koncernens første Internet-aktivitet blev en realitet.

Det skete sammen med en ugentlig avissektion med præcis samme navn: www.berlingske.dk. Den beskæftigede sig med internettet og alt, hvad deraf fulgte, i forsøget på at gøre det forståeligt, spændende og brugbart for menigmand.

»Yezzz!« skrev en begejstret læser. »Nu har jeg i månedsvis måttet krybe langs væggen, fordi min avis ikke engang kunne præstere en hjemmeside. Nu I er kommet på nettet, lover jeg, at jeg aldrig mere vil nedlade mig til at læse noget i politiken.dk. Mit avisabonnement er lige steget i værdi.«

Netadressen berlingske.dk blev købt allerede 23. april 1996 men altså først taget i brug halvandet år senere. Det nye netsted lagde fokuseret ud og præsenterede udelukkende nyheder fra Internet- og IT-verdenen i kort form, så man hurtigt kunne orientere sig. Dagen igennem blev der lagt en håndfuld nyheder på. Et udvalg af artikler fra avissektionen blev også publiceret.

www.berlingske.dk dækkede dog ikke den almindelige nyhedsstrøm. Den tog den trykte Berlingske Tidende sig fortsat af – om end netavisen hjalp læserne videre med udvalgte historier fra den daglige avis ved at levere links til andre netsider og baggrundsmateriale om de emner, som den trykte avis havde taget op. Læserdebat var der også. Det forestående kommunalvalg blev diskuteret – og kunne man nu stole på meningsmålingerne? Endelig var Netdoktoren på banen for at svare på computerspørgsmål, og selveste Bill Gates, grundlæggeren af Microsoft, havde sit forum, hvor man kunne stille ham spørgsmål ved at skrive til bill.gates@berlingske.dk!

Konflikt ændrede alt
Med www.berlingske.dk kom Berlingske Tidende som den sidste af morgenaviserne endelig på internettet. Det var to og et halvt år efter, at Helsingborg Dagblad som Skandinaviens første avis var gået i gang.

Brugen af nettet var endnu ikke blevet folkeeje, alle netadresser var 20-25 cm lange, og i princippet var alle aktiviteter på nettet (næsten) den rene udgift. De forholdsvis få annoncer, som blev solgt til nettet, stod langtfra mål med, hvad det kostede i mandskab at være »på«. Avisledelserne var bange for at miste abonnenter, hvis man ganske gratis kunne læse artikler på nettet.

IT-netavisen www.berlingske.dk var derfor en mulighed for at tage hul på »alt det nye« på en kontrolleret måde. Men det ændrede sig efter ganske få måneder.

Et halvt år senere, mandag den 27. april 1998, begyndte nemlig den storkonflikt, som senere skulle blive kendt under øgenavnet »gærkonflikten«, fordi danskerne af uransagelige grund begyndte at hamstre bagegær af frygt for varemangel – hvilket blot øgede samme mangel. Medlemmer af Grafisk Forbund og SiD gik i konflikt, og dermed var Berlingske Tidendes trykkeri, pakkeri og distribution ramt. Avisen kunne ikke blive redigeret færdig, trykt og delt ud, men journalisterne arbejdede fortsat.

Kaotisk begyndelse
Det fremskyndede planerne om en egentlig netavis, som ellers først var planlagt til september 1998. Nærmest over natten blev www.berlingske.dk ændret, så der nu skulle formidles indlands-, udlands-, sports- og erhvervsnyheder ved siden af de teknologiske nyheder.

Omkring ti mand fra redaktionen stillede på vagt den første dag med opgaven at lave, som det hed, »hårde nyheder på 1-2 skærme (en intern omfangsberegning for artiklernes størrelse, red.) – ingen reportager, ingen »flower power«. Altså kort og præcis nyhedsdækning med opdatering hver tredje time mellem klokken 9 og 24, dog med tilføjelsen: »Der kan opdateres undervejs ved store begivenheder.«

Trods det første halve døgns interne, logistiske kaos, hvor mange skrev nyheder, så blodet sprøjtede, men ikke helt vidste, hvor de skulle kikke efter dem, blev det et kæmpe hit. På premieredagen blev der vist 65.000 sider mod til sammenligning 230.000 i hele marts måned. Samtidig rykkede www.berlingske.dk op på den danske søgegigant Jubiis hitliste som nummer 1 over de mest besøgte netsteder foran Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.

Nu blev der skruet op for ambitionsniveauet, »så vi ud over at orientere læserne om de store fællesbegivenheder går efter at lave solohistorier,« som beskeden lød fra redaktionsledelsen. Solohistorierne blev dog så vidt muligt holdt tilbage til kl. 21 og kl. 24, »så papiraviserne ikke snupper dem fra os«. Jyllands-Posten var nemlig ikke konfliktramt og udkom som en af de få aviser stadig.

Allerede om tirsdagen, 28. april, tog Berlingske Tidende hul på endnu et nyt medie, TV. TV2 Lorry havde tilbudt redaktionen at lave nyhedsindslag til aftenens nyhedsudsendelse. En særlig Lorry-redaktion blev oprettet og kastede sig ud i opgaven med 30 sekunders indslag, optaget forskellige steder på redaktionen for at skabe lidt variation.

Netavisen fortsatte succesen. På tredjedagen passerede antallet af sidevisninger 111.000. Den mest læst historie var om benzinen, der var ved at slippe op, mens den store Matador-aften på TV i kultursektionen endte som nummer to.

www.berlingske.dk blev for alvor landskendt. Radioavisen og nyhedsbureauet Ritzau citerede nyhederne med et »... skriver Berlingske Tidendes Internetavis«. Omtalen vakte interesse. En ældre læser på over 80 år kontaktede efter et par dage redaktionen for at få hjælp. Nu ville han også gerne læse, hvad andre citerede fra netavisen, og havde forgæves forsøgt sig med fjernbetjeningen til TV-apparatets tekst-TV-sider... Rådet om at besøge det lokale bibliotek og prøve fra en PC dér blev vel modtaget. Samtidig fandt netavisen også et interesseret publikum blandt udlandsdanskere.

»Bragende flot Internet- avis. Jeg håber inderligt, at I vil fortsætte efter storkonflikten,« skrev en læser fra Alberta i Canada. Næsten 475.000 sidevisninger blev det til i den første konfliktuge og 428.000 i ugen efter. Så sluttede storhedstiden med og storkonflikten. Lørdag den 9. maj udkom Berlingske Tidende igen på papir, og ugen efter krøb statistikken kun op på 97.000 sidevisninger. Men nu var der ingen vej tilbage for www.berlingske.dk, der var sprunget ud som generel nyhedstjeneste.

Dækker bredt
Fra september 1998 sikrede en fast netredaktionen på fire journalister og en programmør overblikket over nyheder dagen igennem, og ved midnat kom de vigtigste artikler fra morgendagens Berlingske Tidende på nettet – alle syv dage om ugen.

Siden har masser af gæve mennesker sørget for, at www.berlingske.dk har været helt fremme i skoene. Berlingske Tidendes erhvervsredaktion leverede allerede i 2002 via sin New York-korrespondent internationale erhvervsnyheder i små, korte TV-indslag på www.berlingske.dk under overskriften »Finansnyheder fra New York«, og i januar 2004 kunne også de radionyheder, som Berlingske Update-redaktionen leverede til den amerikanske mediekoncern SBSs fire danske radiostationer The Voice, Radio 2, Pop FM og 24-7, høres på www.berlingske.dk.

For næsten et år siden – 17. november 2006 – fik www.berlingske.dk en lillesøster, www.business.dk, erhvervsredaktionens egen netsatsning, og det seneste højdepunkt var hele ombygningen 11. september i år af www.berlingske.dk til nyt design og tættere samspil med den trykte avis.

Nu havde vi lært det. Det var uden forsinkelse.