10. august 2008, 22:14 – opdateret 27. september 2008, 20:54

Med dagens Gallup-måling får Anders Fogh Rasmussen klar besked om, at vælgerne ikke er imponeret over Venstre. Sammen med Lene Espersen og Pia Kjærsgaard må statsministeren konstatere, at indsatsen skal forbedres markant, hvis VKO-partierne skal fastholde magten og grebet om samfundsudviklingen.

Venstre dykker fra 26 til 22,6 procent, mens Socialdemokraterne – uden at overgå det sidste katastrofale valgresultat – genindtager positionen som landets største parti med opbakning fra 24,2 procent af vælgerne.

Dansk Folkeparti holder kun status quo i målingen, mens Lene Espersen som ny formand trækker de Konservative frem til 12,3 procent af stemmerne – og fire ekstra mandater. Samlet vil VKO-alliancen ikke kunne bevare flertallet.

Den vigtigste del af forklaringen på skiftet er – udover Venstres svækkelse – at SF fortsat tordner frem. Ved valget sidste år trak Villy Søvndal 23 mandater til sit parti. Med et valg i dag ville han stå med en folketingsgruppe på 32 medlemmer og hans parti ville være landets tredjestørste.

Er det overraskende? Nej. Har Fogh grund til dyb bekymring? Ja, men ikke så han behøver at ligge søvnløs om natten. Målingen afspejler ganske præcist, at vælgerne i længere tid har set en regering – og en regeringschef – som har været presset i defensiven efter dommen ved EF-Domstolen, der slog huller i dele af udlændingepolitikken.

Mens Fogh forsøgte at nedtone konsekvenserne – og utvivlsomt skuffede mange vælgere – angreb DF skånselsløst statsministeren for at svigte de stramninger af udlændingepolitikken, som har været en del af regeringens fundament siden 2001.

Fogh og DF-ledelsen viklede sig dag for dag ind i et opgør, som til sidst truede selve VKO-alliancen, og vælgerne blev vidner til en konstellation præget af konstant uro og opgør i fuld offentlighed. Dertil kom, at Birthe Rønn Hornbech ikke lige netop optrådte med det klarsyn og overblik, som indgyder tillid.

Parallelt har medierne intenst dækket problemerne i politietaten og skrevet kritisk om politireformen – hvilket sammen med de vilde bandeopgør – naturligt har gjort mange vælgere usikre på, om regeringen er en garant for lov og orden.

Med andre ord: Siden regeringsskiftet i 2001 har V, K og DF nærmest haft monopol på udlændinge- og retspolitikken, men i de sidste måneder har VKO ikke haft styr på netop disse områder. I stedet er S og SF gået i offensiven og har præsenteret udspil til en ny udlændinge- og integrationspolitik, ligesom SF – midt under bandekrigene – præsenterede en plan til at stoppe skyderierne i storbyen.

Det nære samarbejde mellem Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har fået S og SF til at fremstå som en akse – og vælgerne har kunnet se en samling af oppositionen tone frem – mens VKO lignede en samspilsramt familie.

I dette forløb er det oplagt, at der især er blevet slidt på Venstre. De Konservative, som er forsamlet til landsråd i Bella Center, kan glæde sig over at have fået en ny stærk formand, ligesom de med lettelse kan konstatere, at deres nyvalgte leder lige netop nåede at komme væk fra Justitsministeriet i tide.

Dansk Folkeparti har kunnet appellere til de vælgere, som ønsker et betingelsesløst forsvar for de stramme danske udlændingeregler og desuden er vrede over EUs indflydelse på Danmarks udlændingepolitik.

Venstre – Fogh og Rønn i spidsen – har måttet tage de fleste stød.

Alligevel har statsministeren grund til en vis optimisme. Sensommerens turbulens har illustreret, at VKO-alliancen er sin egen største fjende. Mere end noget andet er det DF-ledelsens angreb, som har svækket Fogh, og selv når regeringen er i massive problemer, kan den forbløffende længe fastholde vælgerne, som i dagens måling snarere straffer VKO for uroen, end de jubler over et helstøbt regeringsalternativ.

Så sent som i sidste weekend var det endnu ikke lykkedes for Fogh at få aftalen om udlændingepolitikken på plads med DF. Som bekendt blev aftalen præsenteret om mandagen, og dermed ændrede de strategiske muligheder sig afgørende for regeringschefen og den genforenede VKO-alliance, som vil udfordre S og især SF mere systematisk.

Fogh, som hidtil har gjort et stort nummer ud af at optræde vennesælt og humoristisk i sit samspil med Søvndal, vil sammen med Lene Espersen og Pia Kjærsgaard gå hårdere til SF-formanden, ligesom udspil fra SF vil blive eksamineret langt mere kritisk.

Udfordringen for Fogh er krystalklar: VKO-partierne skal evne at samarbejde mere harmonisk og have mere kontrol over udlændinge- og retspolitikken. De skal enes om finansloven for 2009 – hvilket ikke bliver et problem – og så skal de nå kompromiser i arbejdsmarkeds- og skattepolitikken. Det sidste bliver en udfordring, og hvis de tre partier tørner sammen i det forløb, vil Thorning og Søvndal for alvor få styrket deres tro på at vælte regeringen ved næste valg.

Fogh, Espersen og Kjærsgaard har fortsat chancen for selv at bestemme udfaldet, men dagens Gallup viser med al tydelighed, at vælgerne vil forvente en anderledes solid og overbevisende præstation.