Tatoverings-boom blandt unge danskere

Hver ottende ung har en eller flere tatoveringer, viser en ny undersøgelse fra TNS Gallup. 43 pct. siger, at de enten helt bestemt eller muligvis vil have en tatovering. »Det at anskaffe sig en tatovering er forbrug lige som andre former for forbrug,« siger professor.

»Jeg synes, at tatoveringer smukke. De giver mig et kick, og så indrømmer jeg, at tatoveringer også har et element af ekshibitionisme,« siger Jon Nordstrøm, der har skrevet bogen »Dansk Tatovering«.
»Jeg synes, at tatoveringer smukke. De giver mig et kick, og så indrømmer jeg, at tatoveringer også har et element af ekshibitionisme,« siger Jon Nordstrøm, der har skrevet bogen »Dansk Tatovering«.

Lisbeth Østergaard, der er vært på Go' Sommer Danmark på TV 2, har for nylig fået tatoveret ordet »lillebror« på sin hud.

»Jeg elsker ham overalt på jorden, og så ville jeg overraske ham med min nye tatovering,« forklarede hun forleden i B.T.

Hun er langtfra alene om lysten til forevigede budskaber på huden. Kast blot et blik ud i det sommerophedede Danmark.

Hvad enten man er på Roskilde Festival, på stranden eller på Strøget, kan man ikke undgå at få serveret den ene tusse eller tusch, som kendere kalder en tatovering, efter den anden. På overarme, ben og skuldre - for nu blot at nævne de mest almindelige steder. Det ligner nærmest en skoldkoppeepidemi.

En undersøgelse, TNS Gallup har lavet for Berlingske Tidende, viser, at 13 pct. - godt hver ottende - af de 15-25-årige allerede har en tatovering.

Gallup har spurgt 1.112 personer i denne aldersgruppe om deres forhold til tatoveringer, og 43 pct. siger, at de enten helt bestemt eller muligvis vil have en tatovering på et senere tidspunkt.

»Det at anskaffe sig en tatovering er forbrug lige som andre former for forbrug. Tatoveringer har fået status på linje med andre former for kropsudsmykninger. Tatoveringer skal - lige som tøj, frisure, hus og bil - fortælle noget om, hvem vi er,« siger professor Dannie Kjeldgaard, Syddansk Universitet.

Tatoveringer har bevæget sig fra at være en obskur sømandskultur til i dag at være mainstream. Antallet af tatovørbutikker er steget voldsomt de seneste år, og de er rykket fra sidegaderne og ind på hovedstrøg og pæne kvarterer.

Massepsykose

Tatovør Niskie Claesson, der har sit eget firma NSK Tattoo og lejer sig ind hos Tato Svend, der er en af Københavns ældste tatovørhuse, kalder ligefrem tatoveringsbølgen for en massepsykose.

»Det er blevet trendy, og når folk ser, at mange - og kendte - har fået en tatovering, så sætter det en spiral i gang. På den ene side har folk fået et mere afslappet forhold til tatoveringer. Tidligere var det en ret lukket verden, men nu er det blevet mere åbent og tilgængeligt. På den anden side lever vi i en tid, hvor folk går til kanten - det kan man se i masser af TV-programmer. Nogle går til ekstremer. De får lavet tusser på hals, hænder og i ansigtet (det er forbudt ifølge dansk lov, red.) Det skal kunne ses, og det skal være ekstremt, og jo mere, man ser af den slags, jo flere synes, at det er interessant,« siger Niskie Claesson.

Fotografen Jon Nordstrøm, der er forfatter til bogen »Dansk Tatovering«, og en af de fremmeste kendere af tatoveringsmiljøet, siger, at folk får tatoveringer, fordi de vil vise, at de er rock'n'roll og oppe på beatet.

»Der ligger et statement i det. »Jeg er ikke bare en revisor, jeg er noget andet. Jeg er kreativ«. Men selvfølgelig er der også stadig den type, der lige som tidligere gerne vil se seje og barske ud. Jeg tror også, at det er et ønske om individualitet. Alle køber deres tøj i H&M, og så vil de gerne skille sig ud på en anden måde,« siger Jon Nordstrøm.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.