Indtil for få år siden var selvmordsbomber et ukendt våben i Afghanistan. Men i den seneste tid har adskillige hundreder selvmordsbombere i landet sprængt sig selv i luften i håbet om at tage flest muligt med i døden.
17. marts 2008, 22:30
Selvmordsbombere var indtil for et par år siden en angrebsmetode, Taleban yderst sjældent brugte. Men i takt med at Talebanerne er blevet mere pressede af militære nederlag, er metoden blevet et af miltsens foretrukne våben. Og frygten er, at der er flere af de utilregnelige angreb på vej, mener forsker i assymetrisk krigsførelse ved Syddansk Universitet, Jens Ringsmose.
»Det er et tegn på, at Taleban er pressede. Militært er de meget underlegne i forhold til NATO, så de forsøger at undgå direkte ildkampe,« siger Jens Ringsmose.
Afghanistans første selvmordsbomber slog til 9. september 2001, da terrorister fra al-Qaeda gav sig ud for at være journalister og angreb en af de førende ledere i kampen mod det daværende Taleban-regime, Ahmad Shah Massed. Inden da var brugen af selvmordsbombere helt ukendt.
Ifølge en rapport fra FNs særlige mission i Afghanistan sidste efterår forekom der kun fem selvmordangreb fra 2001 til 2005, hvor de steg til 17 på et enkelt år. I 2006 led Taleban store nederlag i åbne konfrontationer med NATO-styrkerne især i de sydlige Helmand- og Kandahar-provinser, og nu skiftede taktikken til langt hyppigere brug af selvmordsbomber og vejsidebomber. I 2006 nåede antallet af selvmordsbombere op på 123, og alene i første halvdel af 2007 var der 77. Totalt nåede antallet af selvmordsangreb sidste år op på 160.
Sidste år fremstillede Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, undervisningsmateriale til de udsendte danske soldater, der beskriver en række af de metoder til at dræbe, som Taleban ofte benytter sig af – de kan ses her på siden til venstre. Også FE konstaterer, at anvendelsen af selvmordsangreb er steget markant inden for de seneste år. Målene har som regel været faste installationer, konvojer eller personer fra den afghanske administration. FE gennemgår bl.a., hvorledes en selvmordsbomber i en bil kan angribe NATO-køretøjer, eller hvordan Taleban er i stand til at koordinere et vildledningsangreb på en NATO-lejr i den ene side, mens en lastbil med en selvmordsbomber forsøger at trænge ind gennem indgangen i den anden side.
Også brugen af hjemmelavede bomber er steget. De kan graves ned i byer eller på øde vejstrækninger på steder, hvor terrænet tvinger køretøjer til at passere. Eller de kan placeres i trækvogne, på æsler, cykler, under sædet på en motorcykel. Hvis et angreb finder sted i bebygget område, må man regne med, at angrebet følges op med endnu en eksplosion på stedet, typisk inden for en halv time, når den første bombe har fået civile og redningsarbejdere samlet på stedet, lyder advarslen fra FE.
Psykologisk krigsførelse
Formålet med selvmordsbomberne er psykologisk, både rettet mod afghanerne selv og mod befolkningerne og politikerne i de lande, som har soldater i Afghanistan.
Sidste års FN-rapport påpeger, at selvmordsangreb efterlade den lokale befolkning hjælpeløs og med en stærk følelse af, at den siddende afghanske administration og NATO-styrkerne ikke kan beskytte dem. Selvmordsbomberne får derfor afghanerne til at tro, at kun ved at imødekomme oprørerne ophører selvmordsangrebene.
Også overfor de vestlige lande er den psykologiske krigsførelse vigtigere end de tab, som selvmordsangreb medfører. Ifølge Jens Ringsmose, er formålet med selvmordsangrebene først og fremmest at knække viljen til at kæmpe i de lande, som har soldater i Afghanistan.
