Sygehuspatienter får mindre ventetid

En god nyhed, siger professor, efter at antallet af ubesatte stillinger på sygehusene er styrtdykket. Sygeplejersker ser faresignaler.

Sygehuspatienter får mindre ventetid
Sygehuspatienter får mindre ventetid

Det er en klar fordel for patienterne. Der kommer flere hænder til at tage sig af dem, og der kan komme mere styr på problemet med lange ventetider.

Dét vurderer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, efter at nye tal fra Region Hovedstaden viser, at antallet af ubesatte stillinger på regionens hospitaler er styrtdykket, og at sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet sundhedspersonale i stort tal er vendt tilbage til faste, mere trygge jobs på de offentlige sygehuse. En udvikling, der også ses i andre regioner.

»Det er en god nyhed. I perioder har der bl.a. været problemer med, at ventetider voksede, fordi sygehusene ikke havde de folk, der skulle til. Nu er der personale til at tage fra,« siger han.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen er der flere forklaringer på udviklingen. En del skyldes, at Region Hovedstaden sidste sommer lukkede for brugen af private, eksterne vikarbureauer, som bl.a. havde tiltrukket mange sygeplejersker med udsigt til en mere fleksibel arbejdstid og højere betaling. I stedet oprettede hospitalerne deres egne, interne bureauer med det klare formål at sluse flere over i faste stillinger.

Men ligesom Region Hovedstaden peger han også på, at flere med en sundhedsuddannelse, som har villet prøve sig af i job uden for branchen, har fået kolde fødder i kølvandet på mere usikre tider for privatøkonomien under finanskrisen og er flygtet tilbage til de offentlige sygehuse. Andre kan være kommet til fra job i kommunerne eller på privathospitalerne, som oplever en afmatning.

»Det vrimler ikke længere med jobmuligheder. Det er krisen, der for alvor slår igennem. Det er jo ikke sådan, at der på mirakuløs vis er kommet flere sygeplejersker og SOSU-assistenter til, men der er sket en omfordeling, og det er tankevækkende, at så meget kan ændre sig på så kort tid,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han var selv blandt de eksperter, der for få år siden slog alarm og opfordrede til at sætte fart på initiativer for at skaffe mere arbejdskraft for at undgå store huller i bemandingen på sygehusene i en nær fremtid, hvor store grupper af sundhedsuddannede vil gå på pension, og antallet af ældre og patienter vil stige.

Han advarer også mod at aflyse den problemstilling. Der vil stadig kunne opstå en mangelsituation på et tidspunkt. Manglen på praktiserende læger forsvinder f.eks. ikke trods den seneste udvikling, og der vil også kunne komme problemer med at tiltrække personale til udkantsområder, vurderer han.

Personalemangel igen

I Region Hovedstaden spår man også, at der stadig kan komme en mangel på sundhedsuddannet personale fra 2015 og frem, »selv om situationen på arbejdsmarkedet og på regionens virksomheder (hospitalerne, red.) er en anden i dag end for blot et år siden«, hedder det i en rapport. Men størrelsen af udfordringen er behæftet med usikkerhed og vil afhænge af bl.a. bevillingerne til sundhedsvæsenet, og om det stigende antal ældre i realiteten også vil føre til et betydeligt større træk på sundhedsvæsenet.

I Dansk Sygeplejeråd ser man også nogle faresignaler i udviklingen. De store sparerunder med fyringer og nedlæggelse af et stort antal stillinger på flere hospitaler har ført til, at der er kommet en del flere arbejdsløse sygeplejersker - aktuelt ca. 150. Halvdelen er nyuddannede, som således ikke får fodfæste i branchen.

»Det er skræmmende, hvis vi kigger lidt længere frem, fordi der så ikke vil være nogen til at fylde det store hul efter de store efterkrigsgenerationer, når de går på pension. Der er jo heller ikke kommet flere til at passe patienterne, når man skærer stillinger, så forholdene for patienter og borgere er stadig bekymrende,« siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.