11. december 2008, 21:24 – opdateret 4. september 2009, 22:15

STOCKHOLM: Det er ikke sikkert, at den forestående massevaccination i Sverige og Norge samlet set vil redde flere liv end den noget mere afslappede, danske strategi.

Det vurderer både de svenske og de norske myndigheder.

»Man kan ikke sige, hvad der er rigtigt og forkert, før vi ved, hvordan den her virus udvikler sig. Præmisserne er allerede i dag lidt anderledes, end da vi tog beslutningen, for dengang så virusset ud til at være mere aggressivt,« siger læge ved den svenske socialstyrelses smittebeskyttelsesenhed Inger Andersson von Rosen.

I Sverige fastholder man først og fremmest linjen som en gardering mod en evt. anden og kraftigere bølge af influenzaen, der kan ramme inden for de kommende år, og der er desuden nogle nationale forhold, der spiller ind.

»Vi har i Sverige færre sygehuspladser pr. indbygger end i noget andet land, og selv om influenzaen måske ikke vil koste mange liv, så er vi nødt til at overveje, om vores sygehusvæsen kan klare det tryk, der vil komme. Samtidig har Sverige en meget gammel befolkning. Mange ældre kan slet ikke tåle at blive vaccineret, og de vil have svært ved at bevæge sig frit omkring, hvis halvdelen af befolkningen er smittet.«

Men der er også argumenter imod, erkender hun.

Dels er det en kostbar affære. I Sverige har regeringen allerede spyttet en milliard kroner i kassen. Penge der kunne være brugt på behandling af »mere alvorlige« sygdomme.

»Og man skal jo også have med i det store regnskab, at man skal bruge utrolig meget sygepersonale, der ellers kunne have taget sig af andre patienter,« siger Inger Andersson von Rosen.

Men skulle regeringen finde på at skifte spor, vil det formentlig være politisk selvmord i et land, hvor 70 pct. forventer at vaccinnere sig, og medierne konstant kræver yderligere tiltag.

Forsigtige skridt
I Norge er regeringen derimod direkte blevet kritiseret for at kaste penge ud ad vinduet, og for en måneds tid siden var det ifølge en meningsmåling kun 16 pct. af befolkningen, der var sikre på, at man ville tage imod tilbuddet.

Selv om man allerede har købt og betalt for over ni millioner vaccinedoser så er det ikke engang sikkert, at de norske myndigheder vil anbefale alle at blive vaccineret.

»I første omgang vaccinerer vi de særlige risikogrupper, som man gør i Danmark, men vi har ikke taget stilling til, hvad vi derefter skal anbefale. Nu har vi jo købt vaccinerne, så vi vil med garanti give tilbuddet til dem, der vil, men det er ikke sikkert, vi direkte vil opfordre friske folk til at vaccinere sig. I hvert fald ikke før vi har set, hvor store bivirkninger der er forbundet med vaccinen,« siger afdelingsdirektør Preben Aavitsland fra Norges nationale Folkehelseinstitutt.

Også Aavitsland påpeger, at man tog beslutningen om at købe vaccinen på et tidspunkt, hvor man forventede en »noget værre influenza«.

»Jeg forstår godt de danske myndigheders overvejelser, for et andet problem med massevaccinationen er, at der er mange læger og sygeplejersker, der må slippe det arbejde, de ellers er i gang med. Som situationen ser ud nu, er vi helt enige i, at det vigtigste i første omgang er at vaccinere dem, der i forvejen er syge, og dem der behandler de syge,« siger han.