13. februar 2009, 22:30

Mens det lede kolesterol angriber årerne og gør dem stive og snævre, kommer det gode kolesterol til undsætning som en anden helt i en film om liv og død. Dødskampen i kredsløbet kan skrives ned til den gamle historie om kampen mellem de gode og de onde kræfter. Og resultatet af kampen er tilsyneladende med til at afgøre, om vi får hjertekrampe eller blodpropper.

En stribe befolkningsundersøgelser understøtter i hvert fald den sammenhæng. Jo mere af de gode kolesterol, HDL, der er i blodet, jo lavere risiko for åreforsnævring. Så hvad er mere nærliggende end at udvikle medicin, der booster blodets indhold af de gode kræfter.

Næsten på samme måde med blodets indhold af proteinet CRP. Jo mere CRP, jo højere risiko for blodprop i hjerte eller hjerne. Ergo, medicin, der hæmmer indholdet af det tilsyneladende skadelige CRP, vil kunne begrænse risikoen.

Befolkningsundersøgelserne pegede på en sammenhæng, der fik medicinalindustrien til at gå til stålet og smede, mens det var varmt, og milliarder af dollar blev investeret i medicin, der fremmer det gode HDL-kolesterol og hæmmer det angiveligt skadelige CRP-protein.

Men samtidig med, at milliarderne rullede, gjorde danske forskere opmærksom på, at ingen kunne være sikre på, at HDL og CRP spillede den rolle for hjertesundheden, som medicinproducenterne tog afsæt i. Det store spørgsmål var, om HDL og CRP helt eller delvist var selve årsagerne til en forøget risiko.

Banebrydende svar
Forskere fra Herlev Hospital og Rigshospitalet begyndte at lede efter svaret i danskernes gener. Grundlaget for detektivarbejdet findes næppe bedre noget andet sted i verden. Forskere har gennem mange år indsamlet sundhedsoplysninger om titusindvis af danskere i Østerbro-undersøgelsen og Herlev-Østerbro-undersøgelsen. Samtidig har forskerne gode muligheder for at følge med i, hvordan det er gået de mange mennesker i undersøgelsen, fordi Danmark har så grundig en registrering af bl.a. patienter og dødsårsager.

De svar, forskerne kunne aflæse i danskernes gener var lige så nedslående for den industri, som satsede på en sammenhæng, som de var banebrydende for den hjertemedicinske forskning generelt. Danskerne fandt ingen årsagssammenhæng, hverken for HDL eller CRP.

I den seneste undersøgelse, hvis resultat netop er nomineret af British Medical Journal som den bedste lægevidenskabelige artikel i 2008, tog de danske forskere fat i genetisk materiale fra over 50.000 danskere. De ville undersøge, om et forhøjet indhold i blodet af proteinet CRP, var årsagen til en forøget risiko for hjertelidelser. Undersøgelser havde tidligere vist et sammenfald mellem forhøjet CRP og forøget risiko. Og ph.d.-studerende Jeppe Zacho, professor Børge Nordestgaard m.fl. tog udgangspunkt i antagelsen om, at der også var en årsagssammenhæng. Hvis det var tilfældet, skulle danskere med et arveligt højt indhold af CRP også være i farezonen. Forskerne identificerede ni forskellige kombinationer af gener, der i forskelligt omfang udtrykte CRP i blodet. Over 1.000 personer havde en kombination af gener, der gav 64 procent mere CRP end den kombination, som gav mindst.

Ud fra tidligere undersøgelser estimerede de danske forskere, hvor meget risikoen burde være forøget for personerne med de ni forskellige genkombinationer. Men da forskerne så på, hvordan det var gået personerne, kunne de konstatere, at variationer i CRP-gener overhovedet ikke gav forskelle i risikoen for hjertesygdomme.

Forsvar mod bakterier
Børge Nordestgaard mener, at forklaringen er, at CRP er en konsekvens af en forværret tilstand i blodkarrene, ikke årsag til den. Det er en betændelse i blodkarrene, der mobiliserer CRP, ikke CRP der medfører skaderne, mener Børge Nordestgaard. Og netop fordi CRP er en del af kroppens forsvar mod bakterielle infektioner, finder han det meget uheldigt, at forskere og medicinalvirksomheder ser det som en mulighed, at der udvikles medicin, som hæmmer stoffet.

For tiden arbejder Isis Pharmaceuticals i Carlsbad, Californien, på at udvikle en CRP-hæmmer, og hjertelægen Paul Ridker fra Brigham and Womens Hospital i Boston stiller sig bag arbejdet. Ifølge tidsskriftet Science mener han, at den bedste måde at vurdere på, om CRP giver forøget risiko er at teste om medicin, der hæmmer CRP, hjælper noget.

En anden hjertelæge Nilesh Samani fra universitetet i Leicester i England roser til gengæld den danske genetiske forskning.

»Deres metode kan bruges på andre biologiske markører i blodet, især inden hundreder af millioner dollar bliver brugt på at ramme molekyler, der ikke er årsag til nogen sygdom,« siger han til Science.

Verdens mest citerede lægevidenskabelige tidsskrift, The New England Journal of Medicine, ofrede en ledende artikel på den danske forskning, da den blev publiceret i det højt ansete tidsskrift i efteråret.

»Fra et bredere perspektiv er studiet fra Zacho og kolleger en milepæl, når det gælder spørgsmålet, hvordan genetik kan kaste lys over den hjertemedicinske forskning,« konkluderer tidsskriftets lederskribenter.