31. juli 2009, 21:04 – opdateret 31. juli 2009, 22:25

Det bliver en svær og dyr opgave for Danmark, hvis regeringen skal oprette særlige lejre i Irak for afviste irakere, som venter på, at deres hjemsendelsessag behandles, sådan som DF-leder Pia Kjærsgaard kræver det af regeringen.

England har allerede prøvet at gennemfører samme forslag, men uden held.

»Englænderne forsøgte sig i 2003 med at oprette asylbehandlingslejre i nærområderne. Det var et forslag, som faldt og mødte modstand på grund af menneskeretlige principper, og som manglede at tage højde for den udenrigspolitiske situation. Det er ikke noget, Danmark entydigt kan kræve af Irak,« siger forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i international asylpolitik Thomas Gammeltoft-Hansen.

Han påpeger desuden, at Irak eller landende rundt om formentlig vil tage sig dyrt betalt for at indgå i sådan en ordning.

Stor modstand
Pia Kjærsgaard har fremsat forslaget midt i en politisk sommerferie, hvor de afviste irakere har voldt store problemer for de danske myndigheder.

Der har konstant været historier i medierne om afviste irakere, der gemmer sig for politiet i Brorsons Kirke eller irakere, som for længst er rejst ud af landet. Samtidig har de irakiske myndigheder kigget de første 101 af 282 sager igennem, men har foreløbigt valgt at nægte at tage imod over halvdelen af de afviste asylansøgere, da de ikke mener, at der er tilstrækkelige beviser på, at de pågældende personer er irakere.

Det er det rod, som Dansk Folkeparti nu vil have styr på ved at oprette særlige lejre i Irak, hvor den resterende del af de afviste asylansøgere kan opholde sig, mens det sidste papirarbejde ordnes.

På Christiansborg får forslaget ikke umiddelbart meget vind i sejlene.

»Både af humanitære og praktiske grunde synes jeg, at det er et usædvanligt dårligt forslag,« siger den radikale udlændingeordfører, Morten Østergaard, som desuden henviser til, at FN anbefaler, at Danmark slet ikke sender irakerne tilbage til dele af hjemlandet.

»FN siger, at de ikke kan anbefale store hjemsendelsesprogrammer, og jeg mener ikke, vi skal handle i modstrid med, hvad de, der befinder sig i Irak, anbefaler,« siger han.

Heller ikke hos den konservative samarbejdspartner får DF-kravet store plusser i karakterbogen.

»Det har taget år at få den hjemsendelsesaftale, og derfor synes jeg ikke, at man skal gå i gang med en masse nye ting. Jeg har svært ved at se, at det vil gå hurtigere ved at oprette asyllejre, for jeg forventer, at der ikke går år, før irakerne er hjemme i Irak,« siger de Konservatives integrationsordfører Helle Sjelle.

Socialdemokraterne er heller ikke begejstrede.

»Irakerne skal sendes hjem, men det skal gøres på en ordentlig og fornuftig måde. Jeg er glad for, at vi fik den aftale, og myndighederne er i gang, og jeg har meget svært ved at se, hvad man opnår med sådan en eskalering,« lyder det fra integrationsordfører Henrik Dam Kristensen.

I gårsdagens interview med Berlingske Tidende åbnede Pia Kjærsgaard dog en lille dør på klem overfor regeringen:

»Hvis vi kan gøre det på en anden måde, så er jeg også med på den. Det afgørende er, at de bliver sendt ud af landet,« siger hun.