29. september 2009, 14:57 – opdateret 30. september 2009, 14:12

Berlingske.dk kunne mandag fortælle om to unge fra Rysensteen Gymnasium, der anså Sundhedsstyrelsens uge-40 kampagne mod unges alkoholforbrug for en skræmmekampagne med løftede pegefingre.

- Jeg ved godt, at vi drikker mere end europæiske unge, men vi har vænnet os til det, og vi kan håndtere det. Der er ikke behov for, at der bliver grebet ind, og slet ikke på en politi- eller lærerindeagtig måde som denne kampagne gør. Den tænder mig helt af af, fortalte Sofie Steen Bagger, og blev suppleret af kammeraten Asger Arnbjørn:

- Det bliver konfronterende, når der står ’Stop før 5’, hvor det mere skulle være hjælpende eller rådgivende.

Mange Facebook-venner
Men hos Sundhedsstyrelsen kan man slet ikke forstå de unges opfattelse af kampagnen. Og alkoholkonsulent Kit Broholm forstår ikke gymnasieeleverne.

Illustrationen med en hånd, der symboliserer ’Stop før 5’ skal ikke forestille en politihånd eller løftet pegefinger, men derimod en hånd med fem fingre, hvor man skal stoppe, før man har drukket fem genstande, lyder det.

- Der er åbenbart meget forskellige opfattelser af kampagnen. Vi har allerede 1000 venner på vores Facebook kampagne, altså 1000 der synes, det er en god ide, fortæller specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm.

De to unge Berlingske.dk talte med, mente desuden, at kampagnen er et tegn på, at Sundhedsstyrelsen ikke forstår den festkultur, de unge lever i. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det netop en forståelse af ungdoms- og festkulturen, der ligger til grund for kampagnen.

- Vi ved, at de unge drikker både ti, 15 og endnu flere genstande, når de er til fest. Samtidig har vi god dokumentation for, at mere end fem genstande er særligt skadeligt for kroppen. Ikke kun her og nu, men også i fremtiden, siger Kit Broholm.

De unge er ikke klar over presset
- 2.500 unge kommer på årsbasis i kontakt med hospitalsvæsnet på grund af akut alkoholforgiftning. Det er altså et problem. Vi ved, at selv de mest velfungerende unge kan give efter for det massive drikkepres. Det er normen, at man drikker alt for meget, og derfor virker man afvigende og konfronterende på vennerne, hvis man har en afvisende holdning over for den tunge druk.

Det er det sidste, unge har lyst til, og derfor kan det være rigtig svært at sige nej. I sidste instans kan det være livsfarligt med det drikkepres, der for eksempel formidles gennem drikkelege, siger Kit Broholm.

Ifølge Kit Broholm er drikkeriet en så naturlig del af de unges kultur, at de ikke selv opdager, at der finder et pres sted. Desuden finder hun det paradoksalt, at de unge tror, at alkohol er en uundværlig del af festkulturen, for det er den ikke, siger hun:

- Man kan blive lige så høj og opstemt af musik og dans som af alkohol, og det er langt sundere. Man er bedre i stand til at aflæse andres signaler og til at reagere indfølende, når man ikke er fuld, så ens potentiale for at score bliver meget større, når man enten ikke drikker eller kun drikker meget lidt. Samtidig undgår man at spilde en dag med tømmermænd.