15. januar 2010, 22:30

Cambridge, Californien eller Oxford Universitet. Mulighederne er mange og reglerne for optagelse så uoverskuelige, at de studerende skal have hjælp til at skifte studietiden i Danmark ud med et ophold på et udenlandsk universitet.

Det mener Gymnasieskolernes Rektorforening, som foreslår, at der fra regeringens side skal stilles krav og sættes penge af til, at der på alle gymnasier ansættes en international koordinator. Koordinatorerne skal være med til allerede i gymnasie-tiden at åbne de studerendes øjne for mulighederne i udlandet og hjælpe dem med at organisere et ophold eller en hel universitetsuddannelse i udlandet.

»Vi vil gerne have, at de unge bliver verdensborgere. Hvis vi skal klare os som lille nation på viden, så skal vi være gode til at forstå andre og agere på et internationalt plan,« siger formanden for Rektorforeningen, Jens Boe Nielsen.

Han er, lige som erhvervslivet og politikerne, ikke tilfreds med, at kun hver tiende studerende på de videregående uddannelser vælger at tage en del af deres uddannelse i udlandet.

Men årsagen er klar, mener han.

»Det er et uoverskueligt marked for de unge at finde ud af.«

Og den forklaring bliver bekræftet af en undersøgelse fra Styrelsen for International Uddannelse, som viser, at seks ud af ti kandidatstuderende, som gerne ville have været til udlandet under en del af studiet, ikke kom det, fordi de følte, det var svært at organisere.

Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er helt enig med Rektorforeningen.

»Når det er en målsætning, at man gerne vil have flere til udlandet for at studere og hente erfaringer, så er det også noget, man må gøre en indsats for at få flere til at gøre,« lyder det fra Bjarke Mogensen.

»Centralistisk tankegang«

Selv om regeringen ønsker, at flere tager til udlandet, vil undervisningsminister Bertel Haarder (V) ikke stille krav om og midler til rådighed for en international koordinator på gymnasierne.

»Det er en centralistisk måde at tænke på. Vi har fået selvejende gymnasier, og derfor må man forvente, at de selv gør noget, der er så oplagt,« siger undervisningsministeren.

»Man skal lade være med at kræve ekstra penge hver gang, man får øje på nogle fornuftige initiativer,« siger han.

Den konservative uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, er derimod positiv over for forslaget.

»Det er en stor opgave, og den kan virke uoverskuelig, når man ikke har prøvet det før,« siger Rasmus Jarlov, som dog synes, det lyder lidt i overkanten, at der skal være en fuldtidsansat på hvert gymnasium. Han forestiller sig, at der kunne oprettes en central enhed, som tager ud på de enkelte uddannelsessteder.

Hos Socialdemokraterne vil uddannelsesordfører Christine Antorini tage forslaget med, når resterne fra globaliseringspuljen skal forhandles efter sommer.

»Ideen er helt rigtig, og der er behov for, at der er nogen, der har ekspertviden, hvis vi skal have løftet området,« siger Christine Antorini, men understreger, at det skal gælde for alle videregående uddannelser.