Regeringen skal ifølge Danske Regioner betale mindst 50 millioner kroner, hvis de vil indfri løftet om at give kræft- og hjertepatienter en såkaldt forløbskoordinator. Sundhedsministeren mener, regionerne har misforstået garantien.
15. marts 2010, 22:30
Regeringen og Dansk Folkeparti skal punge ud med mindst 50 millioner kroner til regionerne, hvis de vil holde deres nye løfte til landets mest syge kræft- og hjertepatienter.
Det siger regionernes formand, Bent Hansen (S), efter at Berlingske Tidende i går skrev, at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om at garantere alle kræftpatienter og alvorligt syge hjertepatienter såkaldte forløbskoordinatorer.
De skal sikre patienterne mod at opleve unødig ventetid, komplikationer og koks i informationen, når de bliver behandlet på tværs af forskellige afdelinger og sygehuse.
»Jeg kan godt forstå ønsket om at sikre patienterne det her. Men det er vigtigt, at man skaffer det ekstra personale og de ekstra midler, der skal til, hvis ikke man vil skuffe nogle af landets mest syge patienter ved ikke at indfri løftet,« siger Bent Hansen.
Det vil kræve fire ekstra ansatte på hver kræft- og hjerteafdeling, hvis alle patienter skal garanteres en forløbskoordinator, anslår Bent Hansen.
Og da der er mindst 80 kræft- og hjerteafdelinger i landet, vil det koste mindst 50 millioner kroner at indfri løftet, vurderer han.
»Det her kan kun iværksættes, hvis de, der bestiller ydelsen, også leverer de ekstra penge, der skal til for at finansiere ydelsen. Og hvis regeringen indfører det her som lov, bør pengene følge med,« siger Bent Hansen.
Haarder: Misforståelse
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) mener dog, at Bent Hansen har misforstået den nye garanti.
»Vi siger ikke, at der skal ansættes en masse nye medarbejdere, for vi skal passe på, at der ikke kommer endnu en personalegruppe, der skal koordineres med alle de andre,« siger Bertel Haarder.
Derimod kan rollen som forløbskoordinator sagtens varetages af de eksisterende læger, sygeplejersker, lægesekretærer eller kontaktpersoner på hospitalerne, siger ministeren. Og det er op til lederne på de enkelte hospitaler at vurdere, hvem der skal udfylde rollen.
»Vi vil ikke blande os i, hvem der skal være forløbskoordinator. Men vi sætter garantien for at give patienterne en begrundet forventning om, at der bliver sammenhæng i deres forløb, hvilket det tilsyneladende kniber med flere steder,« siger Bertel Haarder.
Han har dog ingen planer om at ændre forholdene de steder, hvor patienternes behandling allerede bliver godt koordineret.
»Det er jo netop de hospitaler, der har inspireret os til at beslutte, at det nu skal gælde alle steder,« siger han.
»Paradeforslag«
Men det hjælper ikke noget at indføre en ny koordinatorrolle for at sikre patienter en mere sammenhængende behandling, siger Henrik Harling, ledende overlæge på Bispebjerg Hospitals kræftafdeling.
»Patienter har allerede lovkrav på at få en kontaktperson, hvis kernekompetence er at koordinere behandlingen. Men ordningen virker stadig ikke godt nok. Og jeg kan ikke se, hvorfor garantien med forløbskoordinatorer skulle have større udsigt til at lykkes end kontaktpersonordningen,« siger han og tilføjer:
»Det nye lovforslag er et paradeforslag, og det er inderligt overflødigt. Politikerne, sygehusledelsen og afdelingsledelser burde hellere fokusere på at få kontaktpersonordningen til at fungere.«
