Antallet af borgere, der tager medicin mod én eller flere folkesygdomme, varierer meget fra kommune til kommune.
25. april 2010, 12:00
Der er store geografiske forskelle på forbruget af medicin mod folkesygdomme som hjertekarlidelser og astma. F.eks. tager flere borgere i Århus, Slagelse og Lolland kommuner medicin mod såkaldt iskæmiske hjertesygdomme, der på grund af forsnævring af kranspulsåren indebærer en forøget risiko for blodpropper, end i hovedstadsområdet.
Hjertekarlidelser er den mest udbredte af folkesygdommene, som også omfatter bl.a. type 2-diabetes, psykiske lidelser, astma og KOL.
Opgørelsen over, hvor mange der i løbet af et år har indløst mindst én recept på medicin til behandling af folkesygdomme, er lavet af Lægemiddelstyrelsen.
»Tallene kan f.eks. bruges i kommunerne til at få overblik over, hvor mange der tager medicin og sætte ind med forebyggelse,« siger akademisk medarbejder Ulrik Hesse, der har lavet statistikken, som vil blive opdateret hvert år.
»I forbindelse med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overdraget ansvaret for forebyggelse. Og hvis man i en kommune opdager, at mange borgere tager medicin mod f.eks. type 2-diabetes, og der samtidig er mange overvægtige, kunne det være et vink med en vognstang om at gøre noget,« siger Ulrik Hesse.
»På samme måde kan man sige, at når folk først har fået en hjertekarlidelse, så skal de tage medicin resten af livet. Så et stort antal borgere på hjertemedicin kan være et incitament til at sætte gang i mere motion,« siger han og advarer mod kun at aflæse sygdom i tallene.
»Hvis f.eks. en kommune har sat hårdt ind for at bekæmpe overvægt, har de praktiserende læger måske i samme omgang undersøgt mange patienter for type 2-diabetes. Og så kan et højt forbrug af medicin være et tegn på, at man faktisk har gjort en masse,« siger han.
Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, mener, at kommunerne vil få størst glæde af at følge deres egne tal.
»For så kan man holde medicinforbrug op mod forebyggelse, diagnosticering samt hurtig opsporing af sygdom.«


































