Stjerneskud koster stjernekok jobbet

Hotel D'Angleterre fyrer mesterkokken Rasmus Kofoed, fordi han ikke ville lave pariserbøf og fiskefilet med rejer - såkaldt stjerneskud.

Foto: Bjarke Ørsted
Foto: Bjarke Ørsted
Fredag fik køkkenchefen på Restaurant D'Angleterre ti minutter til at samle sine ting, inden han blev vist døren og bedt om at blive væk af hotellets ejer Henning Remmen. Køkkenchefen Rasmus Kofoed blev ellers i foråret nummer tre i kokkenes svar på VM i Frankrig, og blev straks derefter headhuntet til at relancere Hotel D'Angleterres nyrenoverede restaurant.

Årsagen til bortvisningen skyldes ifølge Rasmus Kofoed, at direktør Henning Remmen var vred over, at køkkenchefen nægtede at følge en ordre om at sætte pariserbøf, stjerneskud og club sandwich på restaurantens menukort.

Fredag arbejdede personalet til lukketid, men lørdag modtog restauranten sygemeldinger fra det meste af køkkenets og restaurantens personale, hvilket betød, at restauranten måtte indkalde personale fra Remmen-kædens restaurant på Hotel Sophie Amalie for at kunne serverer en nød-middag.

»Jeg har stået i lære på D'Angleterre, så jeg vidste godt, at det kunne være et underligt sted at arbejde, men jeg vidste ikke, at det var så slemt, at man ikke kunne sige sin mening til et møde uden at blive fyret« siger Rasmus Kofoed, som i går var på vej til Paris.

»Det er ærgerligt, fordi vi netop havde et rigtig godt hold både i køkkenet og i restauranten, men vi har ikke fået den ros og opbakning af ledelsen, som man har brug for, når man skal lave gourmetmad på topplan.

Den club sandwich, vi skulle sætte på menuen, skulle vi få opskriften til på Remmen-restauranten Copenhagen Corner - de havde åbenbart ikke tillid til, at vi kunne finde ud af at lave den selv,« siger Rasmus Kofoed, der tilføjer, at han havde indgået mange kompromiser for at bevare samarbejdet.

Rasmus Kofoed vil nu holde den tænkepause, som gik i vasken efter bronzemedaljen i Frankrig, da han sagde ja til Remmen og D'Angleterre. Restauranten fik under Kofoeds ledelse af køkkenet fem stjerner af Søren Frank i maj.

Det lykkedes trods gentagne forsøg ikke at træffe Henning Remmen for en kommentar i går.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.