Statens Serum Institut testede vaccine på kz-fanger i 1944

Med regeringens vidende samarbejdede Statens Serum Institut tæt med Nazityskland 1940-45 og testede en tyfus-vaccine på fanger i kz-lejren Buchenwald, fortæller ny bog. Forsøgene med vaccinen »Kopenhagen« kostede flere kz-fanger livet. Politisk krav om en undersøgelse af sagen.

I koncentrationslejren Buchenwald lagde fangerne krop til medicinske eksperimenter. I 1944 blev 26 sigøjnere udsat for den danske forsøgs­vaccine, men de videnskabelige resultater er ikke kendt i dag. Her er tyske læger i gang med en operation. Foto fra bogen.
I koncentrationslejren Buchenwald lagde fangerne krop til medicinske eksperimenter. I 1944 blev 26 sigøjnere udsat for den danske forsøgs­vaccine, men de videnskabelige resultater er ikke kendt i dag. Her er tyske læger i gang med en operation. Foto fra bogen.

I marts 1944 blev en gruppe sigøjnere i den tyske kz-lejr Buchenwald brugt som forsøgspersoner, da Statens Serum Institut i Danmark skulle teste en ny vaccine mod plettyfus. 26 sigøjnere fik af tyske læger sprøjtet vaccinen »Kopenhagen« ind i kroppen, og i alt mistede seks af dem livet i et forsøg, der var kulminationen på flere års samarbejde mellem Nazityskland og Statens Serum Institut, skriver Politiken lørdag.

Den daværende danske regering var orienteret om samarbejdet mellem det danske institut og nazisterne, siger historikeren Henrik Tjørnelund, der har gravet historien frem fra danske og tyske arkiver og 26. oktober udgiver sit arbejde i bogen »Medicin uden grænser«.

Statens Serum Institut var før Anden Verdenskrigs udbrud en magtfaktor på den internationale forskningsscene. Da Danmark 9. april 1940 blev besat af Nazityskland, indledte instituttet i lighed med andre danske virksomheder et samarbejde med besættelsesmagten for at pleje og sikre instituttets økonomi og forskningsmæssige position. I spidsen stod instituttets direktør, Jeppe Ørskov, og samarbejdet kulminerede i 1944, da instituttet fik testet sin vaccine på kz-fangerne i Buchenwald. Vaccinen »Kopenhagen« mod plet-tyfus var udviklet af den danske læge Johannes Ipsen, og ifølge historiker Henrik Tjørnelund håbede Statens Serum Institut på at sælge vaccinen til den tyske værnemagt og elitekorpset Waffen-SS, hvis den viste sig brugbar.

Henrik Tjørnelund mener, at Statens Serum Instituts samarbejde med Nazityskland var »omfangsrigt, aktivt og belastende« og siger videre til Politiken:

»Den almindelige forestilling om, at vi danskere efter 9. april viste tyskerne den kolde skulder, holder ikke for Seruminstituttets vedkommende. Man fortsatte det gode samarbejde fra før krigen – også efter samarbejdsregeringens sammenbrud i 1943.«

Samarbejde kendt
Samarbejdet mellem Seruminstituttet og Nazityskland var kendt af ledende politikere i datidens regeringer. Instituttes direktør Jeppe Ørskov havde i besættelsesårene ugentlige møder med politiske tilsynsførende, hvor alle instituttets forhold, og særligt de som krævede politisk stillingtagen, blev vendt. I første halvdel af besættelsen førte Finansministeriets departementschef K.H. Kofoed tilsynet. Han blev senere radikal finansminister i Scavenius-regeringen. K.H. Kofoeds tilsyn blev afløst af socialdemokraten Vilhelm Buhl, der i perioder under besættelsen var både finansminister og statsminister, og som blev statsminister igen i befrielsesregeringen i maj 1945.

Ledende danske regeringsfolk kendte altså til samarbejdet mellem Seruminstituttet og Nazityskland. Men om de også kendte til de medicinske forsøg i kz-lejren, vides ikke med sikkerhed. Da Henrik Tjørnelund fik adgang til de kasser i Rigsarkivet, der burde indeholde en omfattende mængde papirer fra de mange møder mellem Jeppe Ørskov, K.H. Kofoed og Vilhelm Buhl, var de stort set tomme.

Til stor overraskelse for Rigsarkivets ansatte og Henrik Tjørnelund var materialet om Seruminstituttets arbejde 1940-45 forsvundet.

»I den første lange tid under min forskning tænkte jeg ikke i konspirationsbaner. Men jeg måtte snart indse, at det næppe var en tilfældighed, at så mange papirer fra arkivet var forsvundet, men at det snarere var meget belejligt. Ikke mindst for Vilhelm Buhl, der efter besættelsen blev statsminister, og hvis politiske liv kunne komme i fare, såfremt dybden af samarbejdet blev kendt. Jeg kan næsten ikke konkludere andet, end at papirerne er blevet fjernet fra arkivet,« siger historikeren til Politiken.

Politiske reaktioner
Henrik Tjørnelund bliver med sin nye bog del af en klub af yngre, danske historikere, der i de seneste år har fremlagt en række eksempler på, hvordan den danske samarbejdspolitik under besættelsen både politisk og erhvervsmæssigt var mere aktiv, end det tidligere har været kendt. Tjørnelund mener derfor, at hans konklusioner næppe overrasker, men dog føjer nye elementer til: »Det nye i denne vinkel på det dansk-tyske samarbejde er, at det er en statslig organisation med tråde til det øverste politiske lag i Danmark, der har arbejdet tæt sammen med tyske læger og forskere.«

Historien om Statens Serum Institut får flere partier på Christiansborg til at reagere.

»Det vil være en god idé med en redegørelse fra regeringen, der sammen med den kommende bog kan sikre, at vi får denne sag fuldstændig belyst. Vi tager selvfølgelig afstand fra sådanne forsøg på mennesker, uanset hvem der måtte have kendt til dem i sin tid,« siger Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen. Og SFs Kamal Qureshi opfordrer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til på Danmarks vegne at sende en officiel undskyldning til ofrene i kz-lejrene, ligesom Dansk Folkeparti vil bede sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om en redegørelse i sagen og et svar på, hvordan VK-regeringen vil reagere på oplysningerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.