Sproglov eller sprogkampagne?

I dag skyder Kulturministeriet en kampagne i gang for at værne om det danske sprog. Men en kampagne er ikke nok, mener både Modersmålselskabet og DF, der vil lovgive om sproget.

Hedder det en eller et kompliment? Bør Handelshøjskolen i København virkelig hedde Copenhagen Business School? Og hvorfor er det i orden at skrive knuz i en SMS, når det staves knus?

Spørgsmål i denne kategori er en del af baggrunden for den nye kampagne »Gang i sproget«. Kampagnen, der indledes i dag, er sat i gang af Kulturministeriet og organiseres af Dansk Sprognævn i samarbejde med DR, Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

»Vi vil gerne opfordre folk til at holde mere af deres sprog, passe på det og være glade for det,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen, der er direktør i Dansk Sprognævn.

Kampagnen skal sætte fokus på det danske sprog, der bliver udfordret fra flere sider, fortæller Sabine Kirchmeier-Andersen. Hun siger også, at grunden til, at der er brug for en kampagne, er, at folk i dag skriver mere til hinanden end nogensinde før, hvilket især skyldes internettet med dets blogs og sociale netværk som Facebook og Twitter.

»Situationen er anderledes, end den har været tidligere, derfor er der en risiko for, at der udvikler sig nogle særlige skrivemåder og skriveformer. Folk skal være opmærksomme på, at der kan opstå større forskelle og flere kommunikationsvanskeligheder,« siger hun.

Kampagnen fokuserer først og fremmest på børn og unge i skolealderen, men målet er at få danskerne til at tænke over, hvordan de bruger sproget. Det skal blandt andet ske ved sprogkonkurrencer, en gratis ordbog til mobiltelefonen og en ny TV-serie om det danske sprog på DR.

Køb adgang: Her er problemerne i folkeskolen - Berlingske Tidendes digitale hvidbog

»Kampagnen skal inspirere og motivere folk til at tage mere ansvar for deres sprog i stedet for at lave en masse regler og lovgivning og så videre. Vi håber, at det kan få folk til at tænke sig lidt mere om, inden de for eksempel tager nye engelske gloser ind,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen, og kulturminister Per Stig Møller (K) er også fuld af optimisme:

»Det er mit håb, at danskerne vil gribe muligheden for at holde vores sprog ud i strakt arm. Se på det fra alle vinkler, kaste med det, vride det, puste det op, tage det på, tage det af, mærke på det. For sproget er ikke statisk,« siger han.

Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er man enige i, at der skal gøres noget, men mener ikke, at en kampagne er nok. Der er brug for en decideret sproglov, mener folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup, der i sin tid satte diskussionen om bevarelsen af det danske sprog i gang. I 2006 foreslog han, at der blev udarbejdet en dansk sproglov, og forslaget udmøntede sig i nedsættelsen af et sprogudvalg, der over de følgende år udarbejdede rapporten »Sprog til tiden«. Udvalget ville ikke anbefale, at der blev lavet en decideret lov på området, men kom i stedet med en række anbefalinger. En af anbefalingerne var, at der blev lavet en kampagne som den, der skydes i gang i dag. Men Søren Krarup vil stadig have en lov, og han kommer med et beslutningsforslag i det nye folketingsår.

Sproglov i Sverige

Ifølge Søren Krarup ændrer kampagnen nemlig ikke ved et af de allervigtigste områder, nemlig tilstanden på uddannelsesinstitutionerne. På universiteterne vinder engelsk stadig frem, påpeger han.

»Det danske sprog skal hævdes i en tid, hvor det engelske er ved at feje det fuldstændig af banen,« siger han, og nævner som et eksempel, at det, der engang hed Handelshøjskolen i København, i dag hedder Copenhagen Business School.

Det, der i sin tid fik Søren Krarup til at komme med sit forslag til en sproglov, var en oplevelse, hvor han hørte om en forsker, der søgte en stilling på et dansk universitet, men skulle søge på engelsk.

»Vi skal på universiteterne i uddannelsessammenhæng have understreget, at det danske sprog skal bruges,« siger han.

»Der er en overhængende trussel mod det danske sprog.«

Søren Krarup så gerne, at der var en lov, der sagde, at undervisningen på de danske universiteter skal være på dansk, medmindre underviseren er udlænding, eller der er andre rigtig gode grunde til, at det skal være på engelsk. Og det er ikke kun på uddannelsesinstitutionerne, at Søren Krarup synes, at det danske sprog er presset.

»Jeg var forleden til møde i Forsvarsministeriet, dér diskuterede vi soldaternes situation. Soldaterne skulle på »leave«. Jeg kunne ikke lade være med at grine højt. Jeg spurgte: »Er det ikke det, der hedder orlov?«. Sådan er det på alle områder, foragt for overhovedet at tale dansk,« siger han.

Jørgen Christian Wind Nielsen, der er formand for Modersmålselskabet, siger, at det er godt, at der nu kommer sådan en kampagne, men at det ikke er gjort med det. Han efterlyser således en egentlig sproglov. En af dem der er med til at sætte dagens kampagne i gang, professor Jørn Lund, bakker Søren Krarup og Jørgen Christian Wind Nielsen op i, at der også skal lovgivning til. Jørn Lund var formand for det sprogudvalg, der i sin tid udsendte »Sprog til tiden«, og i dag er han som direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab en af folkene bag kampagnen. Han mener stadig, der er mange sprogpolitiske mål fra rapporten, det er værd at realisere.

»Denne kampagne skyder med spredehagl, og den vil forhåbentlig ramme en hel masse mennesker. Jeg er glad for den, men jeg mener altså ikke, at alle de sprogpolitiske opgaver kan løses gennem en kampagne.«

Han gør opmærksom på, at man i Sverige sidste år vedtog en sproglov, hvor det blandt andet fremgår, at universiteterne har pligt til at udvikle det svenske fagsprog, men at man altså endnu ikke har lavet noget tilsvarende i Danmark.

Uenigt regeringsparti

Per Stig Møllers partifælle, den konserative kulturordfører, Rasmus Jarlov, er dog ikke enig i, at sproget er så truet, som Søren Krarup hævder: »Jeg synes, det er for voldsomt at skride til lovgivning, og det er også svært at håndhæve,« siger Rasmus Jarlov, der mener, at man i stedet skal prøve at skubbe til danskernes bevidsthed om sproget.

»Det bedste er, hvis man kan skabe en øget bevidsthed om at bruge dansk i stedet for at bruge alle mulige overflødige engelske låneord. For eksempel er det overflødigt, når folk siger agenda i stedet for dagsorden,« siger han.

Vejen frem er, mener Rasmus Jarlov, at skabe øget opmærksomhed, som man også gør med kampagnen.

»Helt generelt tror jeg, at det er mere effektivt. Der er ingen grund til at skride til lovgivning, hvis man kan komme langt med andre midler. Der er i forvejen alt for mange love.«

Hjemmesiden for kampagnen "Gang i sproget": gangisproget.dk

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.