25. marts 2009, 22:30

Specialundervisning er under stærk kritik for at sluge en stadigt større del af folkeskolens budget. Men nu slår en undersøgelse fast, at pengene tilsyneladende er godt givet ud. Otte ud af ti klasselærere mener, at specialundervisningen har en meget positiv eller positiv effekt på elevernes faglige og sociale udvikling. Seks ud af ti elever mener, at specialundervisning har hjulpet dem, mens en faglig test viser positiv effekt for 43 procent, ingen effekt for 33 procent og negativ effekt for 24 procent.

»Hovedparten af pengene til specialundervisning er givet godt ud. Professionelle speciallærere er pengene værd og en nødvendighed, hvis vi skal undgå at sende en langt større del af børnene i specialskoler,« siger Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, der står bag undersøgelsen.

Det er første gang siden 1960erne, at specialundervisningens effekt er blevet undersøgt. Konklusionen er, at lærere med specialpædagogisk viden giver størst chance for succes. Dårlig effekt hænger ofte sammen med manglende specialviden hos lærerne.

På den baggrrund kritiserer Niels Egelund det, han kalder »bevidstløse tolærer-ordninger«.

»Det har ikke samme effekt, som hvis der kommer en lærer med forstand på specialpædagogik ind i klassen. Professionalismen er utroligt vigtig, og det er ikke godt nok, hvis matematiklæreren kommer ind som ekstra lærer i dansk for et barn, der har svært ved at lære at læse,« siger Niels Egelund.

Både Niels Egelund og Skoleledernes formand, Anders Balle, peger på et meget stort behov for efteruddannelse af lærere.

»Det kræver en høj grad af professionalisme og en helt anden indsats end den, vi kan levere i dag. I læreruddannelsen har der været for lidt fokus på specialpædagogikken, så vi har generelt ikke de lærere, der skal til for at løfte den specialpædagogiske indsats« siger Anders Balle.

Trods markant dansk fremgang i internationale læse- og matematikundersøgelser, er der fortsat alt for mange, der ikke får lært nok til at tage en uddannelse efter folkeskolen. Dertil kommer stadigt flere børn, der har problemer med adfærd, kontakt eller trivsel (AKT). Siden midten af 1980erne er andelen af børn med AKT-problemer i den amtslige specialundervisning tredoblet.

Flere ressourcer
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil ikke udelukke flere ressourcer til efteruddannelse i specialpædagogik.

»Rapportens budskab er klart. Specialister skal tage sig af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Når det gælder elever med AKT-problemer, er der brug for en bredere indsats,« siger Bertel Haarder, der ønsker undervisningsassistener i klasserne efter finsk forbillede.

»Specialundervisningen er i vækst, og det er især de mange elever med adfærdsproblemer, lærerne klager over, når jeg kommer rundt på skolerne og spørger, hvad der plager den danske folkeskolelærer. Derfor skal vi have en bredere indsats med undervisningsassistenter i stedet for to-lærerordninger, som både er dyre og tilsyneladende ikke særligt virkningsfulde,« siger Bertel Haarder.

Undervisningsministeren mener desuden, at der er behov for en ny undersøgelse af, hvad der virker i specialundervisningen.

»Rapporten er i hovedsagen en undersøgelse af, hvad lærerne og eleverne mener. Det beviser ingenting. Derfor vil vi overveje, om rapporten skal følges op, så vi kan måle, hvad der virker, og hvorfor det virker,« siger Bertel Haarder.