Finansministeriets egne tal viser nu, at VKOs spareplan øger afstanden mellem de højeste og de laveste indkomster. Men der er tale om en så lille stigning, at den er »noget nær neutral«, mener finansministeren.
27. maj 2010, 23:02
Selv om Dansk Folkeparti krævede, at den økonomiske genopretningspakke ikke måtte føre til øget ulighed i Danmark, viser Finansministeriets egne tal nu, at spareplanen netop øger uligheden. Helt nøjagtigt øges uligheden med 0,08 målt ved den såkaldte Gini-koefficient, der angiver ulighed i indkomstfordelingen.
»Det er en meget lille stigning i uligheden, men trods alt en stigning. Når uligheden stiger lidt skyldes det især, at familier med mange børn bliver ramt af den nye beløbsgrænse på børnechecken,« siger afdelingsdirektør i Danmarks Statistik og ekspert i ulighed Niels Ploug.
Han tilføjer, at spareplanen rammer få grupper af danskere hårdt, og det drejer sig især om børnefamilierne med mange børn og dagpengemodtagerne. »Omvendt rammer planen ikke de brede grupper. De er i høj grad blevet friholdt for besparelser i forhold til regeringens oprindelige udspil, der fastfrøs overførselsindkomsterne, og det er årsagen til, at uligheden ikke stiger mere end tilfældet er,« siger han.
DF: Vi fik rettet op
Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, forsvarer stigningen med, at det markant lykkedes for DF at rette op på den sociale balance i forhold til regeringens første udspil.
»Det lyder som noget, der er meget, meget tæt på det, vi kæmpede for i forhold til den sociale balance,« siger Thulesen Dahl og forudser desuden, at den kortere dagpengeperiode med tiden vil trække i retning af øget lighed:
»Hvis det fører til, at folk kommer i arbejde, så går man fra dagepengeydelse til en løn, og så kan billedet blive anderledes i forhold til fordelingsprofilen.«
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder stigningen i uligheden så lille, at den »alt i alt er noget nær neutral.«
»Jeg regner derfor heller ikke med, at pakken rykker noget væsentligt ved Danmarks internationale placering i forhold til indkomstforskelle. Det er derfor stadigvæk sådan, at Danmark er blandt landene med de laveste indkomstforskelle i OECD,« siger han.
Den udlægning giver Villy Søvndal ikke meget for. Han mener Pia Kjærsgaard har et forklaringproblem.
»DF ville måles på, at uligheden ikke steg. De bestod ikke prøven. Resultatet er, at flere danske børn nu må vokse op i fattigdom,« siger SF-formanden.
Flere fattige
Samtidig viser nye tal fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, at yderligere 15.000 danskerne ryger ned under OECDs fattigdomsgrænse.
»Med VKOs spareplan stiger antallet af fattige markant, og de laveste indkomster får et tab, der er fire gange så stort som dem med de højeste indkomster. Der er ingen tvivl om, at planen øger uligheden i Danmark,« siger erhvervsrådets direktør Lars Andersen.
Cheføkonom i den borglige tænketank Cepos Mads Lundby Hansen er enig med finansminister Claus Hjort Frederiksen i, at genopretningspakken kun øger uligheden så mikroskopisk, at der reelt er tale om uændret ulighed i forhold til i dag.
»Hvis det her er en stigning, så vil jeg gerne gøre opmærksom på, at uligheden samlet set steg 30 gange mere under Nyrup,« siger han.
































