9. februar 2010, 22:30

EUs krav til de offentlige udgifters størrelse er på vej til at ramme som en tung hammer i danskernes velfærd.

Det meget omtalte konvergensprogram, som regeringen om kort tid skal præsentere for EU, bliver nemlig en økonomisk gyser.

Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger arbejder centraladministrationen på at finde besparelser for rundt regnet 25 mia. kr. for årene 2011 til 2013. Det er, hvad der skal til for at leve op til EUs krav om budgetunderskud på maksimalt tre procent af bruttonationalproduktet, BNP.

Konvergensprogrammet skulle oprindelig have været præsenteret i begyndelsen af februar, men bliver formentlig udskudt til efter vinterferien i næste uge. I den økonomiske rapport skal regeringen over for EU vise, hvordan den vil få styr på de offentlige udgifter, så dansk økonomi lever op til EUs krav. I øjeblikket er underskuddet på 5,5 pct. af BNP.

Find milliarder

Regeringen arbejder i disse uger intenst på at anvise løsninger til, hvordan det gigantiske milliardbeløb skal findes i de offentlige kasser. I embedsapparatet har forventningen været, at regeringen ender med at fordele besparelserne over samtlige konti ligeligt, hvilket vil betyde smalhals hele vejen rundt i den offentlige sektor. Også kaldet grønthøstermetoden.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke direkte kommentere, om samtlige offentlige kasser skal indstille sig på nulvækst næste år. Men det er tæt på.

»Jeg vil ikke ind i det der talmagi, for så kommer man ind i en masse diskussioner. Men jeg kan bare sige, at alle kan indstille sig på, at der ikke er flere penge næste år,« siger Claus Hjort Frederiksen.

For ikke mange uger siden var regeringens plan at bruge konvergensprogrammet til at illustrere krisens omfang. Planen var samtidig at vente med at rulle de konkrete spareplaner ud til sidst på sommeren, når finansloven skal præsenteres.

Men nu arbejder regeringstoppen ifølge Berlingske Tidendes oplysninger på at kombinere konvergensrapporten med mere konkrete anvisninger på, hvordan de mange penge i praksis skal findes. Nogen endelig beslutning er dog ikke truffet.

»Det handler om, hvorvidt man kan fremlægge et problem uden at anvise en vej,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Regeringen bekymret

Han lægger ikke skjul på, at regeringen er bekymret over, at krisebevidstheden ikke for alvor har fået sit tag i danskerne.

»Jeg tror ikke, at den er tilstrækkelig høj. Der er jo en regning, der skal betales på grund af krisen,« siger Claus Hjort Frederiksen. Han nævner bl.a., at der ikke bliver plads til velfærdsløfter, og at det bliver nødvendigt med omprioriteringer inden for ministerier, regioner og kommuner.

I EU-lande med væsentligt større underskud end de danske, f.eks. Grækenland og Spanien, har EUs krav udløst store protester blandt offentligt ansatte, som er blevet ramt af krav om lønnedgang og budgetnedskæringer.