I en ny bog, der udkom i går, afsløres et brev, hvor faren til den 14-årige æresdræbte Sonay Mohammad tilstår at have myrdet sin datter. Det var drabene på netop Sonay og senere den 18-årige Ghazala, der herhjemme fik sat fokus på problemet og har fået myndighederne til at forstærke deres indsats mod æresrelaterede forbrydelser.
12. marts 2008, 20:48 – opdateret 12. marts 2008, 22:13
En februarmorgen i 2002 gjorde en fisker et uhyggeligt fund i Præstø Havn – liget af den kun 14-årige dansk-kurdiske pige Sonay Mohammad, der ifølge obduktionen var blevet slået bevidstløs med en kølle eller et baseballbat og efterfølgende smidt i havnen for at dø.
Hendes far blev mistænkt og senere dømt for drabet. Under hele forløbet fastholdt han sin uskyld, men i en ny bog skrevet af den tidligere kriminalreporter på B.T. Arne Schmidt-Møller om Sonay-sagen kommer der nye oplysninger frem. En tilståelse fra Sonays far.
I bogen offentliggøres nemlig ordlyden af et håndskrevet trusselsbrev, som Sonays far Ashraf Mohmmad skrev til sin bror.
»Jeg vil myrde dig, ligesom jeg myrdede den vantro Sonay. Hun plejede at lave fordærvelse hver dag med de vantro svin. Hun har lavet fordærvelse to gange foran mig, og jeg myrdede hende med min egen hånd,« lyder det bl.a. i brevet, der altså bekræfter den teori, som politiet havde om drabsmotivet.
Sonay blev slået ihjel, fordi hun var blevet for dansk, og fordi det krænkede hendes families ære, at hun havde danske og skiftende kærester.
Drabet på Sonay er ikke det første eksempel herhjemme på, at en families tabte ære kan føre til trusler, vold eller i sidste ende drab. Men da liget af Sonay blev fundet i havnen, og politiet efterfølgende indledte efterforskningen af hendes forældre, blev betegnelsen æresdrab for alvor slået fast i Danmark.
I samme periode prægede emnerne æresdrab og æresrelateret vold dagsordenen i vores naboland Sverige med den såkaldte Fadime-sag. Den 26-årige Fadime Sahindal med tyrkisk-kurdisk baggrund blev i januar 2002 skudt af sin far for øjnene af sin søster og mor. Flere år inden var hun stået frem i medierne og fortalt åbent, at hun var truet på livet af sin familie, fordi hun havde en svensk kæreste.
Myndighedernes rolle
Ud over at vække harme har de opsigtsvækkende sager været medvirkende til, at der gang på gang er blevet sat spørgsmålstegn ved, hvordan myndighederne håndterer disse sager. I Sonays tilfælde var det ikke første gang, at hendes far havde ladet sin vrede over datterens livsstil udmønte sig fysisk. Året inden hun blev dræbt, havde han fundet et billede af en dansk dreng i hendes skoletaske – det fik ham til at stramme en elledning rundt om hendes hals, og han blev idømt et halvt års fængsel for grov vold.
Sonay blev tvangsfjernet fra hjemmet og anbragt i plejefamilie, men efter kun et par måneder besluttede Den Sociale Ankestyrelse, at hendes forældre havde ret til samkvem med Sonay. Hendes sagsbehandlere i kommunen ankede afgørelsen, men forgæves. Og da Sonay ikke lang tid efter blev fundet dræbt, rettede kommunen en direkte kritik mod ankestyrelsen for at være medansvarlige for den unge piges død.
Også i efterforskningen og mediedækningen af den såkaldte Ghazala-sag – hvor en 18-årig pige blev skudt af sin bror på åben gade i Slagelse i september 2005 – kom det frem, at Ghazala og hendes mand Emal Khan adskillige gange var gået til politiet og de sociale myndigheder for at få hjælp og beskyttelse mod Ghazalas familie. Men forgæves.
Kritikken mod politiet førte til, at Rigspolitiet i juni 2006 oprustede indsatsen mod æresdrab og anden æresrelateret kriminalitet. Samtlige politikredse blev bedt om at indberette alle sager, hvor der var den mindste mistanke om, at der kunne være relateret til æreskultur. Samtidig tilbød Rigspolitiet at støtte politikredsene med rådgivning og efterforskningshjælp.
For lidt over et år siden blev politiets strategi yderligere udvidet med en national handlingsplan – der blev oprettet en specialenhed i Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) med medarbejdere, der skal igennem uddannelse i religions- og kulturforståelse. Politikredsene blev bedt om at udpege en ressourceperson, der kunne være »den lokale ekspert« i den type kriminalitet, og desuden skulle kredsene gå i gang med at få dannet et netværk med alle relevante myndigheder, organisationer, etniske foreninger og krisecentre.
Også politisk sker der ændringer. I starten af året kom justitsminister Lene Espersen (K) med et lovudkast, der betyder, at forældre og familier fremover skal straffes dobbelt så hårdt, hvis de tvinger unge ind i ægteskaber. Umiddelbart er der flertal for forslaget, og det betyder, at Danmark vil blive det tredje land i Europa, der udspecificerer et forbud mod tvangsægteskaber i loven.
