Sølv til Danmark ved kokke-VM

For anden gang har danske Rasmus Kofoed hentet medalje ved Bocuse d'Or. Denne gang blev det til sølv. Til april åbner han egen restaurant i Kongen Have.

Danske Rasmus Kofoed fik som de øvrige deltagere kongekrabbe, helleflynder og kylling at arbejde med ved Bocuse d'Or.
Danske Rasmus Kofoed fik som de øvrige deltagere kongekrabbe, helleflynder og kylling at arbejde med ved Bocuse d'Or.
Verdens næstbedste kok er dansker og hedder Rasmus Kofoed. Han deltog i går i Bocuse d'Or, der er kokkenes uofficielle VM i Lyon.

Egentlig havde Rasmus Kofoed sat næsen op efter guld, efter at han for to år siden vandt bronze, men det blev en fransk kok, der vandt. Konkurrencen holdes hvert andet år og er opkaldt efter den kendte franske kok Paul Bocuse. Der skal fremstilles mad i to afdelinger - en for fisk og en for kød. I år var råvarerne, som kokkene fik fem timer til at tilberede, kongekrabbe og helleflynder fra Norge samt kyllingens Rolls-Royce fra Bresse i Frankrig. Rasmus Kofoed stillede op med retterne »Den lille Havfrue« og »Flora Danica«.

Hård træningslejr

Med dagens sølvmedalje er Kofoed den eneste, der har vundet to medaljer i konkurrencen, og han har da også brugt meget tid på forberedelse. Faktisk har han stort set lige siden sidste VM ligget i træningslejr, kun afbrudt af et kortere ophold på Hotel D'Angleterre som køkkenchef, hvor han under stor mediebevågenhed blev fyret, fordi han nægtede at lave »Stjerneskud« til gæsterne.

Samlet set har Rasmus Kofoed altså kokkeret i konkurrencesammenhæng næsten konstant i snart fire år og er formentlig den kok, som hidtil har været bedst forberedt til konkurrencen.

Rasmus Kofoed får for første gang egen restaurant, når han til april slår dørene op til spisestedet Geranium i Kongens Have sammen med makkeren Søren Ledet. Kofoeds kærlighed til det grønne vil præge menukortet, hvor de økologiske og biodynamiske råvarer er prioriteret.

Samtidig bliver der ikke tid til at deltage i det krævede verdensmesterskab, der finder sted igen om to år.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.