ADHD er ikke kun et problem for kommende generation. De tusindvis af voksne, der lever med ADHD uden en diagnose, skal findes og hjælpes, mener socialminister Karen Ellemann.
18. september 2009, 08:44 – opdateret 18. september 2009, 14:25
Det er vigtigt, at styrke den tidlige indsats for at finde og støtte så mange børn med ADHD, som muligt. Men det er vigtigt, at man ikke glemmer de voksne i iveren efter at hjælpe de kommende generationer.
Det mener indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V), der på onsdag præsentere en række initiativer, der skal føre til en handlingsplan for, hvordan kommunerne takler både børn og voksne med ADHD, når de dukker op hos de kommunale sagsbehandlere.
Det sker i forbindelse med en høring på Christiansborg, som ADHD-foreningen har arrangeret i forbindelse med ADHD-ugen, som løber af stablen i den kommende uge.
- Når det gælder ADHD, skal vi ikke kun fokusere på de kommende generationer. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer de mange voksne med ADHD, siger Karen Ellemann.
At indenrigs- og socialministeren har kastet sin interesse på voksne med ADHD, er ikke uden grund. Omkring halvdelen af de børn, som har ADHD, tager adfærdsforstyrrelsen med ind i voksenlivet. Det betyder, at omkring en halv til en hel pct. af voksenbefolkninger lider dermed af ADHD i en grad, som ifølge eksperterne kræver behandling.
Voksne med ADHD har langt større risiko for at havne i sociale problemer, kriminalitet og alkohol og narkomisbrug, ligesom de oftere end resten af befolkningen havner i alvorlige trafikulykker.
Dertil kommer problemer med at gennemføre et parforhold, fastholde venskaber eller gennemføre en uddannelse.
Ifølge Karen Ellemann er to af de områder, som er særligt vigtige, når det gælder ADHD, opsporing og screening af voksne, som måske har lidelsen, samt en særlig opmærksomhed på det sammenfald, der er mellem ADHD og sociale problemer.
- Det handler helt elementært om forebyggelse. Vi ved, at voksne med ADHD har større risiko for at havne i kriminalitet og misbrug. Derfor går nogle af de initiativer, vi sætter i gang, ud på at kortlægge metoder og finde frem til de bedste støtte tilbud for børn og voksne med ADHD, siger Karen Ellemann.
Initiativerne støttes med 26 millioner kr. fra den såkaldte satspulje, og skal munde ud i en national handlingplan for ADHD, som skal være klar om fire år.
Karen Ellemann indrømmer, at fire år er lang tid, men ventetiden skyldes, at der i dag findes meget lidt viden på området.
- Det kommer til at tage noget tid at kortlægge det her område. Men ADHD er en kæmpe udfordring, som vi som samfund skal tage hånd om. Derfor er jeg glad for, at vi nu er kommet i gang, siger Karen Ellemann.
Der findes ikke umiddelbart tal for, hvor mange voksne, der i dag har diagnosen ADHD. Men indtil videre er langt færre voksne end børn, nået så langt i det psykiatriske system, at de er kommet i medicinsk behandling for ADHD.
Sidste år fik 8.250 voksne medicinsk behandling for ADHD ifølge tal fra Lægemiddelstyrelsen. Det er en stigning på 50 pct. i forhold til året før. Til sammenligning fik 10.700 børn og unge under 20 år ADHD-medicin, hvilket er 40 pct. flere end i 2007.
