11. oktober 2010, 12:13

Vi får for lidt. Det er budskabet fra en række borgmestre, der mener, de bliver underkompenseret for deres sociale udgifter, mens andre kommuner får for meget. Samtidig regner hver fjerde kommune med, at deres skatteprovenu bliver lavere fra næste år, viser en rundspørge foretaget af Berlingske Research.

»Den økonomiske udvikling foregår ujævnt hen over landet. Krisen kradser forskelligt. Nogle steder oplever man tilbagegang, f.eks. uheldig demografisk udvikling, der betyder færre erhvervsaktive,« siger professor i statskundskab Jens Blom-Hansen, Aarhus Universitet.

Et af de steder, pengene ikke rækker til, er i Hjørring Kommune. Ifølge borgmester Arne Boelt (S) ligger en del af skylden hos det, han kalder systemfejl i udligningen af sociale udgifter. Sammen med 39 andre kommuner arbejder han på, at det bliver ændret ved en revision af udligningsordningerne i 2012. Gruppen, der tidligere hed »Det Skæve Danmark«, hedder i dag »39-kommunegruppen« og ledes af Middelfart Kommune.

Blandt andet påpeger Arne Boelt, at udligningen for studerende og kontanthjælpsmodtagere ligger i samme kategori for kompensation. Dermed tilgår der en stor portion udligningspenge til studiebyerne, selv om mange studerende ikke har øgede sociale udgifter med sig, siger han.

»Der er simpelthen kommuner, som tjener på det her. For i virkeligheden har man ikke den samme tunge belastning, man har i andre kommuner. Det er ved at knække Danmark over,« siger Arne Boelt.

Borgmesterkollegaen Hans Jørgensen (S) fra Faaborg-Midtfyn er enig i skævvridningen. Han forklarer, at man i Faaborg-Midtfyn har mange borgere, der kommer på overførselsindkomster på grund af et hårdt fysisk arbejdsmarked med en stor byggebranche og metalindustri. Dem får man ikke tilstrækkelig kompensation for, siger han.

»Ligesom i alle andre situationer skal der vises en form for solidaritet mellem kommunerne. Der er ingen, der kan være interesseret i, at vi her i landet får en urimelig forskelsbehandling af borgerne. Det får vi, når den sociale udligning er i ubalance,« siger Hans Jørgensen.

Gode til jobformidling

En analyse fra 39-Kommunegruppen viser, at 24 ud af 98 kommuner overkompenseres, når man sammenligner kompensationen for de sociale udgifter per indbygger med den egentlige udgift. Studiebyen Frederiksberg overkompenseres med næsten 2.000 kroner per borger, viser analysen. Men ifølge borgmester Jørgen Glenthøj skyldes det ikke antallet af studerende, men at kommunen er særlig god til at få borgerne hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet og beholde dem der.

»Man skazl være meget forsigtig med at gå ned og se på et enkelt element i selve udligningsordningen, man skal se tingene i en sammenhæng. Omvendt mener vi ikke, at der tages højde for de socialt udsatte i hovedstadskommunerne specifikt. Her er større udgifter forbundet med kriminalitet, etagebyggeri, fordelingen af borgere med anden etnisk baggrund osv.,« siger han.

Ændres systemet, som 39-kommunegruppen ønsker, vil andre kommuner miste penge. For kagen, der skal deles, bliver ikke større, forklarer Kurt Houlberg, der er programchef på Anvendt Kommunalforskning.

»Udligningen bygger på et nulsumsspil, det vil sige, hvis nogen skal have mere, skal nogen have mindre. Det er klart, at hvis udligningsordningen bliver ændret på en måde, så de kommuner, der oplever at være presset pga. underkompensation for sociale udgifter, får relativt mere fremadrettet, så vil det selvfølgelig hjælpe disse kommuner. Men omvendt vil man skabe større økonomiske problemer i andre kommuner,« siger Kurt Houlberg.

Kontorchef i Indenrigsministeriet, Dorte Lemmich Madsen, siger, at ministeriet tidligere i en række svar til de 39 kommuner har oplyst, at det ikke er muligt at foretage en snæver sammenligning med enkelte udgiftsområder, sådan som kommunerne lægger op til. Der er som svar på kritikpunkter fra forskellige kommuner igangsat et udredningsarbejde, som alle kommuner har kunnet bidrage med input til.