Landets skolebørn er i så dårlig form, at hver tiende risikerer en hjertekarsygdom som voksen.
14. oktober 2009, 23:16
En stor del af landets børn er i så dårlig fysisk form, at de går hjertekarsygdomme, sukkersyge, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol i møde. Hvert tiende barn risikerer livsstilssygdomme som voksen, hvis ikke de får skruet op for aktivitetsniveuaet. Det viser Hjerteforeningens konditionstest af mere end 11.000 skolebørn.
Hjerteforeningens sundhedschef Ingrid Willaing er bekymret over den dystre fremtidsudsigt.
»Vi opfatter det som meget alvorligt, at der ikke stilles krav til skoler og institutioner, når aktivitetsniveauet i børnealderen kan have så stor betydning for udvikling af hjertekarsygdomme,« siger hun.
Ingrid Willaing fortæller, at eleverne i dårligst form har 13 gange større risiko for at udvikle en hjertekarsygdom end dem med den bedste kondition.
»Man skal selvfølgelig anerkende, at forældrene har et ansvar. Men forældrenes muligheder både socialt og økonomisk spiller en stor rolle, derfor bør skolerne og institutionerne tage ansvaret for, at børnene får bevæget sig de anbefalede 60 minutter om dagen,« siger Hjerteforeningens sundhedschef.
Fælles indsats
Professor i aktivitet og sundhed på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, Lars Bo Andersen, mener, at der skal sættes ind på flere områder for at få børnene til at røre sig.
»Hvis man skal have fat i de inaktive, så er det gennem skoleidræt og ved dagligdagsaktiviteter - så som at cykle til og fra skole,« siger Lars Bo Andersen og understreger, at den daglige cykeltur ikke må undervurderes.
Derudover peger professoren på, at der skal investeres i ordentlige udeområder, der kan lokke børnene ud.
Skoleledernes formand Anders Balle medgiver, at flere idrætstimer på skemaet er en god ide, men det er langt fra løsningen på problemet.
»Først og fremmest skal forældrene tage hænderne op af lommen. Vi i skolen kan jo ikke redde den danske befolkning. Vi kan bidrage en smule, og vi kan sørge for, at der kommer mere fysisk aktivitet i skolen, end vi har i dag. Men vi har så mange vigtige opgaver, så hvis ikke forældrene først og fremmest tager ansvar i den slags spørgsmål, så når vi det ikke,« siger han.
Landsformand for Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte, er enig i, at hovedansvaret er forældrenes, men påpeger, at skolen er en væsentlig medspiller.
»Eftersom vi har et samfund i dag, hvor forældrenes tid sammen med børnene ikke er så stor som tidligere, så er det vigtigt med en fælles indsats. Der er i skolen mulighed for mere idræt og mere fokus på kosten,« siger Benedikte Ask Skotte, der samtidig efterlyser gode cykelstier, så børnene kan cykle til og fra skolen.

































