Skolen siger farvel til IT-lokalet

Computeren er snart en lige så naturlig del af skoletasken som penalhuset, og derfor skal skolerne have trådløse netværk, siger en af forfatterne til en ny rapport om IT i folkeskolen.

Store skærme fastnavlet i et dertil indrettet IT-lokale er snart fortid. Computere skal nemlig kunne bruges over alt i undervisningen. Derfor skal landets skoler skifte IT-lokalet ud med trådløst netværk.
Store skærme fastnavlet i et dertil indrettet IT-lokale er snart fortid. Computere skal nemlig kunne bruges over alt i undervisningen. Derfor skal landets skoler skifte IT-lokalet ud med trådløst netværk.
Skolernes IT-lokaler er snart fortid.

Om kort tid vil det være hverdag, at eleverne medbringer deres egen bærbare computer, når de går i skole, og derfor skal skolerne investere i trådløse netværk, så eleverne kan bruge deres computere over alt på skolerne.

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport, »IT i skolen«, som Danmarks Evalueringsinstitut offentliggør i dag. Rapportens forfattere har undersøgt forholdene på 11 skoler fordelt ud over hele landet, og de har både en posITiv og en negativ konklusion.

»Lærerne er ikke IT-forskrækkkede mere. De bruger IT til mange forskellige ting. Den store udfordring er nu at bruge det rigtigt. Lærerne skal kunne tilpasse IT til de enkelte fag og dermed udnytte det store potentiale, der er i IT,« siger Sanya Gertsen Pedersen, der er projektleder på rapporten.

Problemet er, at lærerne og eleverne ofte bruger IT til generelle ting som tekstbehandling, præsentation og informationssøgning på nettet.

»IT er ikke integreret i fagene, men anvendes som et supplement til den almindelige undervisning,« hedder det i rapporten.

»Eleverne synes, at det er sjovt at bruge IT til at præsentere deres arbejde. I stedet for at skrive en stil, så laver man f.eks. en præsentation, hvor man bruger powerpoint. Det motiverer eleverne, at det ser flot ud. Men det er vigtigt, at lærerne overvejer, hvordan man bruger IT i de enkelte fag, så man ikke alene bruger IT for at motivere. Dansk­læreren skal f.eks. arbejde med IT på en anden måde end fysiklæreren. I naturfagene handler det f.eks. om at bruge tredimensionelle billeder af menneskekroppen, som er langt bedre end fotos i en bog, og i engelsk skal man måske bruge Messenger eller Skype systemet, så en dansk klasse kan kommunikere direkte med en klasse i et engelsksproget land,« siger Sanya Gertsen Pedersen.

Rapporten konkluderer også, at skolerne skal blive bedre til at kommunikere med elever og forældre via deres Intranet-sider. Her kan lægges oplysninger ud om f.eks. lektier, forældremøder og udflugter. Problemer er, at der er meget store forskelle på, hvordan lærerne bruger det.

»Måske lægger dansklæreren oplysninger om ugens lektier ud, mens matematiklæreren ikke gør det. Måske lægger læreren i 4. klasse oplysninger ud til forældrene, mens lærerne i 6. klasse ikke gør det. Hvis man som skole har brugt tid og penge på et system, og det har rigtigt mange gjort, så kan man undre sig over, at man ikke også stiller krav om, at det bliver brugt,« siger Sanya Gertsen Pedersen.

Rapporten anbefaler, at skolernes ledelser lægger en fast strategi på området – og navnlig at man aktivt følger op på, om strategien følges. Rapporten peger også på, at mange skoler og lærere generes af driftsforstyrrelser, som lige frem får nogle til at droppe IT. Kommunerne skal i højere grad priorITere dette område, lyder anbefalingen.

Jens Barrit Laursen, der er skoleleder i Gladsaxe Kommune og har siddet i styregruppen bag rapporten som repræsentant for landets skoleledere, har to forklaringer på, at lærerne ikke i tilstrækkelig omfang skræddersyr undervisningen til de enkelte fag.

»Den ene er, at der ikke undervises i det på seminarierne, og dermed har de nyuddannede lærere ikke den såkaldte fagdidaktik med på dette område. For de lærere, som allerede er ude i marken, er problemet, at man betragter IT som et generelt stykke værktøj og ikke som en del af det enkelte fag. Da IT kom ind i folkeskolen i tidernes morgen, var det et fag i sig selv, og det er en misforståelse, som man måske ikke rigtigt har fået lagt fra sig,« siger Jens Barrit Laursen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.