10. november 2010, 23:09

Gode karakterer i folkeskolen baner vejen for succes senere i uddannelsessystemet. Til gengæld betyder hverken skolens størrelse, antallet af elever i klassen, antal timer, lærernes alder eller andre målbare karakteristika ved skolerne det store for, om eleverne senere »får hue på«.

Det viser en analyse af folkeskolens betydning for unges uddannelse »Veje til ungdomsuddannelse«, som Skolerådets formandskab har bestilt af Socialforskningsinstituttet SFI.

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er glad for karakterernes betydning.

»Kritikerne af regeringens faglige ambitioner for folkeskolen siger, at det faglige ikke er så vigtigt, fordi vi kan så meget andet. Men undersøgelsen understreger, at det fagfaglige er helt afgørende og skal være i top,« siger hun.

Selv om elevens baggrund betyder mest, og skolens betydning for elevernes videre uddannelse hurtigt aftager, når eleverne først er gået ud, har folkeskolen stadig en rolle at spille, understreger Simon Calmar Andersen, der er medlem af Skolerådets formandskab.

»Det er forkert at slutte, at folkeskoler ikke kan gøre noget for at få eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan de gøre ved at gøre eleverne fagligt dygtige, men det handler ikke om for eksempel klassestørrelse,« siger Simon Calmar Andersen.

Undesøgelsen måler ikke direkte på eksempelvis elevers trivsel og alsidige udvikling samt lærernes eller skolelederens kvalitet.

»Problemskoler« klarer sig

Der er godt nyt i undersøgelsen til skoler med mange tosprogede elever og elever med svag social baggrund, som ofte opfattes som »problemskoler«.

For når man korrigerer for elevernes sociale baggrund og måler, hvordan eleverne klarer sig videre i uddannelsessystemet, klarer disse skoler sig pænt. Til gengæld viser analysen, at skoler med socialt stærke elever ofte klarer sig ringere, end de burde - de velstimulerede elever bliver »en sovepude« for skolerne.

»Når man tager højde for, at skolerne har forskellige elevgrupper, er det ikke sådan, at skoler med for eksempel mange indvandrerelever klarer sig dårligt. De har lige så gode chancer for at nå de mål, man kan forvente af dem,« siger Simon Calmar Andersen.

10. klasse virker

Selv om regeringen har arbejdet for at begrænse søgningen til 10. klasse for at få de unge hurtigere igennem uddannelserne, viser SFIs undersøgelse også, at 10. klasse øger sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse markant.

I 2005 ville regeringen reformere 10. klasse, der alene skulle målrettes de svageste elever. Men på grund af modstand i blandt andet Venstres bagland blev adgangen til 10. klasse bevaret for såvel fagligt stærke som svage elever.

Det glæder uddannelsesordfører Christine Antorini (S).

»Det er ikke sådan, at alle skal tage 10. klasse. Men denne undersøgelse viser, at der ville være færre, der gennemførte en uddannelse, hvis vi ikke havde 10. klasse,« siger hun.

På gymnasierne er der dog ikke den store forskel på 9. og 10. klasses elevers succes.

»De elever, vi får fra 9. klasse, er som regel modne og helt klar. Hvis det viser sig, at de ikke er, opfordrer vi dem til at tage 10. klasse. Vi hører fra både forældre og elever, at eleverne i den grad trænger til nye udfordringer og krav, så de skal ikke vente et år, hvis de ikke har brug for det,« siger Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

Langt fra målet

SFIs undersøgelse måler, hvordan det går en række ungdomsårgange videre i skolesystemet. Blandt andet viser undersøgelsen, hvor mange elever der gik ud af 9. klasse i 2002 og 2003, som fem år efter har taget en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen dokumenterer, at der er langt til regeringens målsætning om, at 95 procent i 2015 skal have gennemført en ungdomsuddannelse senest 25 år efter 9. klasse. Alligevel er Tina Nedergaard optimist.

»Det er et realistisk mål. Nu vil de unge i modsætning til tidligere årgange opleve de forbedringer af folkeskolen, som vi har gennemført de senere år og de initiativer, der har forbedret erhvervsuddannelserne,« siger hun.

Christine Antorini er dog mere pessimistisk:

»Jeg er stensikker på, at den ekstraordinært store besparelse på uddannelserne ikke er med til at løfte mulighederne for at få flere igennem en ungdomsuddannelse,« siger hun med henvisning til finansloven.